Opskrifter

Nem ostetærte med fyld af emmentaler og pinjekerner

Søndag, 21. december 2008Opdateret I gåraf Anne Skovgaard-Petersen
Denne nemme ostetærte kan laves på ingen tid, og så er den fyldt med smag af emmentaler og knasende pinjekerner.
1 t og 30 min
4 personer
Tærtedej
150 g smør
50 g fuldkornshvedemel
150 g hvedemel
50 g reven emmentaler
½ tsk. salt
Ca. 2 spsk. vand
Tærtefyld
3 æg
¼ tsk. salt
100 g revet emmentaler
2 spsk. pinjekerner

Fremgangsmåde

Tærten kan bages, fryses og lunes i ovnen ved 200° 10-15 min., afhængig af, hvor optøet den er.

  1. Bland de to slags mel og smuldr smørret i.
  2. Tilsæt ost og salt og saml dejen med vandet.
  3. Lad dejen hvile i køleskabet ca. 1 time, så er den nemmere at rulle ud.
  4. Rul dejen ud i en ret tynd plade på et meldrysset bord.
  5. Beklæd en tærteform (22-24 cm) med dejen. Prik bunden med en gaffel og sæt den i køleskab 1/2 time.
  6. Skær kanten til og forbag tærtebunden ca. 10 min. ved 200°.
  7. Pisk æg, salt og ost sammen og skær tomaterne i skiver.
  8. Hæld fyldet i den forbagte bund og fordel pinjekerner oven på fyldet.
  9. Bag tærten færdig på 20-25 min. ved 200°, til osten er gylden.
  10. Server tærten lun og nybagt med bladselleri eller sprøde radiser.