Tomater med hytteost
(4 pers.)
3-4 tomater
2 dl hytteost
1 dl hakkede sorte oliven
3 spsk. Finthakkede krydderurter
1 spsk. citronolivenolie
Groftkværnet peber
Skær tomaterne i 1½ cm tykke skiver og læg dem på et fad. Top hytteost, oliven og krydderurter op på tomatskiverne. Dryp olivenolie over og kværn med peber. Server som tilbehør til kød eller fisk, til frokost eller på buffet.
Friskostdip med valnødder og urter
200 g friskost
3 spsk. Finthakkede valnødder
2 spsk. hakkede krydderurter
1 tsk. olivenolie
1 fed presset hvidløg
Salt og peber
Tilbehør:
Tortillabrød
Bland ost, nødder og urter. Smag til med olivenolie, hvidløg, salt og peber. Skær tortillabrød i trekanter og rist dem. Spis dem til dippen eller læg dem sammen som sandwich.
Friskost
Til hjemmelavet friskost bruges 1 l yoghurt eller ymer gerne blandet med 2 dl mager cremefraiche. Læg et fugtigt viskestykke i en sigte og hæld massen i. Dæk med plastfilm og lad det dryppe af 6 12 timer afhængig af, hvor fast friskosten skal være. Bliver ostemassen for fast, kan den røres op med lidt mælk eller fløde. Smag osten til med salt, hvidløg, peberrod eller friskhakkede krydderurter. Friskosten kan stå 4-5 dage i køleskabet.
Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen