Kyllingegryde med kartoffelsne
(2 pers.)
400 g kartofler
2 gulerødder
300 g kylling i strimler
1 spsk. olie
1 hakket løg
1 fennikel i tern
2 dl bouillon
1 dl ærter
2 spsk. cremefraiche
1 bdt. klippet dild
Salt og peber
Kog kartoflerne og den ene gulerod møre i letsaltet vand. Skær den anden gulerod i tern. Svits kødet let i olien sammen med løgene. Tilsæt gulerodstern, fennikel og bouillon og lad det småkoge under låg i 10 min. Blend den kogte gulerod med lidt af bouillonen og jævn kyllingegryden med det. Tilsæt ærter, cremefraiche og dild og lad det varme igennem. Hæld vandet fra kartoflerne og lad dem dampe tørre. Smag kyllingegryden til med salt og peber og pres kartoflerne ned i en varm skål gennem en kartoffelpresser eller et dørslag.
Madopskrift: Kristina Miechels
Andre måder at lave kylllingegryde - se her....
Kyllingegryde med hele lår
Kyllingegryde med kartoffellåg