Mexicanergryde med polenta
(4 pers. i 2 dage)
4 spsk. majsolie
2 løg, hakkede
4 fed hvidløg, hakkede
½ tsk. tørret hakket chili
1-2 tsk. stødt spidskommen
½ tsk. cayennepeber
1½ kg hakket oksekød
1 dl tomatpure
1 tsk. farin
1 tsk. tørret oregano
3 dl bouillon
1 dåse hakkede flåede tomater
2-3 røde peberfrugter fra glas
1 dåse kidneybønner (skyllede)
Polenta:
200 g polentamel
100 g revet fast ost
2 æg
3 dl mælk
Salt, peber og chili
Varm olien i stor pande ell. gryde. Kom løg, hvidløg, chili og krydderier i og efter 5 min. tilsættes kødet, så det kan brunes godt. Så fyldes videre op med tomatpure, flere krydderier og bouillon, tomater fra dåse og det hele simrer under låg, evt. med lidt væde ved, i 25 min. Til sidst kommes peber og bønner i og det koger 5 min. mere. Fordeles i 2 ildfaste fade. Polentaen gives et opkog i mælken og røres med ost, krydderier og æg. Fordeles over de 2 fade, så det dækker kanten, men der er stadig hul til kødet i midten. Den ene fryses, den anden stilles i ovnen ved 220° i 20 min. Serveres med grøn salat og kold øl.
Opskrift: Helle Brønnum Carlsen
Prøv også
Canelloni med svinekød og kyllingelever