Opskrifter

Nudelpaella med fisk og skaldyr

Onsdag, 26. november 2008af Redaktion
Prøv en lækker nudelpasta med blåmuslinger, havtaske og tigerrejer.

(4 pers.)

1 kg blåmuslinger
1½ dl hvidvin
4-5 peberkorn
1 fed hvidløg
250-300 g havtaskekæber
Olivenolie
Salt og peber
300 g fin spaghetti
¼ g safran
20 sorte oliven
16-20 store black tigerrejer

Skrub muslingerne og kassér dem som ikke lukker sig. Bring hvidvin og peberkorn i kog og kast muslingerne i gryden. Læg låg på og damp ca. 5 min., til muslingerne åbner sig. Hæld muslingerne i en sigte og gem væden. Bræk spaghettien i mindre stykker og kog den 5 min. i rigelig saltet vand. Hæld den i sigte og skyl med koldt vand. Tag muslingerne ud af skallerne. Træk hinderne af havtaskekæberne og skær dem i brede strimler. Pil rejerne, gem nogle hele til pynt. Varm lidt olivenolie på en stor pande og steg de upillede rejer, havtaske og hvidløg 3-4 min. ved kraftig varme. Tag fisk og rejer af panden. Hæld 2 dl muslingevæde på og tilsæt den kogte spaghetti sammen med safran og oliven. Simrer et par min. under låg. Bland fisken, de pillede muslinger og rejer med spaghettien og lad det simre 5 min. under jævnlig omrøring. Smag til med salt og peber. Læg de hele rejer og muslinger på paellaen og varm lige netop igennem.

Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Foto: Jette M. Vesterager