Opskrifter

Ostetærte

Søndag, 21. december 2008af Redaktion
(4-6 pers.)Bund: 150 g smør50 g fuldkornshvedemel150 g hvedemel50 g reven emmentaler ½ tsk. saltCa. 2 spsk. vandFyld:3 æg ¼ tsk. salt100 g reven

(4-6 pers.)

Bund:
150 g smør
50 g fuldkornshvedemel
150 g hvedemel
50 g reven emmentaler
½ tsk. salt
Ca. 2 spsk. vand

Fyld:
3 æg
¼ tsk. salt
100 g reven emmentaler
2 spsk. pinjekerner


Dej:
Bland de to slags mel og smuldr smørret i. Tilsæt ost og salt og saml dejen med vandet. Lad dejen hvile i køleskabet ca. 1 time, så er den nemmere at rulle ud.
Rul dejen ud i en ret tynd plade på et meldrysset bord. Beklæd en tærteform (22-24 cm) med dejen. Prik bunden med en gaffel og sæt den i køleskab 1/2 time. Skær kanten til og forbag tærtebunden ca. 10 min. ved 200°.

Pisk æg, salt og ost sammen og skær tomaterne i skiver. Hæld fyldet i den forbagte bund og fordel pinjekerner oven på fyldet. Bag tærten færdig på 20-25 min. ved 200°, til osten er gylden. Server tærten lun og nybagt med bladselleri eller sprøde radiser.

Tærten kan bages, fryses og lunes i ovnen ved 200° 10-15 min., afhængig af, hvor optøet den er.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen



Prøv også...
Quiche Lorraine
Grønkålstærte med valnødder