Nem chokoladekage
Giv børnene forklæder på, placer dem ved køkkenbordet og find ingredienserne frem. Så er I helt klar til at bage en dejlig, nem chokoladekage sammen!
For denne chokoladekage er virkelig nem at lave. Faktisk er det sværeste (især for slikmunde og utålmodige små lækkersultne maver) at vente, til kagen har kølet af, så I kan pynte den!
Prøv også: Nem chokoladekage med bær
Opskrift på nem chokoladekage
Ingredienser
4 æg (eller 3 store)
300 g sukker
200 g smør
200 g chokolade
100 g hvedemel
2 spsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
4-6 spsk. kakao
Pynt
Chokolade eller glasur rørt af flormelis, kakao og vand
Sådan laver I nem chokoladekage
Pisk æg og sukker sammen.
Smelt smørret og hak chokoladen.
Sigt mel, vaniljesukker, bagepulver og kakao i æggemassen og rør chokoladen i.
Rør det smeltede smør i.
Kom dejen til nem chokoladekage i en foret bradepande på ca. 25 x 35 cm og bag kagen ved 170° i ca. 40 min.
Pynt den afkølede chokoladekage med chokolade eller glasur.
Bageopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her
Du kan se mange flere chokoladekager i galleriet...