Kartoffeltortilla med tomatsalsa
(2 pers.)
200 g kogte kartofler
4 æg
2 spsk. koldt vand
Salt og friskkværnet peber
Olie til stegning
Tomatsalsa
2 spsk. olivenolie
1 spsk. æblecidereddike
2 tomater
1 rød peberfrugt
½ agurk
1 lille rødløg
½ bundt bredbladet persille
Salt
Tilbehør
Rugbrød
Evt. smør
Skær de kogte kartofler i små tern. Pisk æg, vand, salt og peber sammen i en skål og vend kartoflerne i æggemassen. Opvarm en pande med lidt olie, hæld æggemassen på panden og lad den stege ved middel varme, til æggene næsten har sat sig. Læg evt. et grydelåg over panden, så går det hurtigere.
Vend forsigtigt tortillaen ud på en tallerken, hæld lidt mere olie på panden og læg så tortillaen tilbage på panden med den modsatte side nedad. Steg tortillaen færdig på den anden side.
Tomatsalsa: Rør olivenolie og æblecidereddike sammen. Skær tomater, peberfrugt og agurk i små tern. Pil rødløget og hak det fint. Vend de hakkede grønsager rundt i dressingen sammen med hakket persille og smag til med salt. Server tortillaen med tomatsalsa, rugbrød og evt. smør.
Tip: Savner du kød, vil et stykke stærk chorizopølse klæde tortillaen godt.
Madopskrift: Louise Lorang
FINE PORCELÆNSKRUS
Søde, røde porcelænskrus fra Falby med hvide prikker. Krusene kan købes for 25 kr. pr. stk. i Familie Journals Shop (link fjernet)
Find flere opskrifter her...
Stegte, søde kartofler med karrysovs og mandler
Kartoffelgratin med parmesan
Salat med æg og croutoner
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)