Opskrifter

Æbleflæsk

Tirsdag, 15. december 2009af Redaktion
Traditionel middag med æbleflæsk, der byder på både sødt og krydret

Traditionel æbleflæsk

(3 pers.)
30 min.

600 g svinebryst, skåret i ½ cm tykke skiver
2 tsk. salt
1 knsp. peber
4 store løg
700 g madæbler
3 kviste frisk timian
1 tsk. revet peberrod
Groft rugbrød
Dijonsennep

PEBERROD

  • Peberrod giver et ekstra pift og et godt modspil til det søde.
  • Peberrod er en hvid pælerod, der vokser vildt mange steder og kan høstes fra august og i løbet af vinteren. Friskopgravet peberrod er fast og hvidlig med en smag, der er stærk og lidt sennepsagtig. Smagsstofferne i peberrod er flygtige, og derfor skal peberrod først tilsættes lige inden servering.

Krydr flæsket med salt og peber og steg skiverne ved middelhøj varme, til de er sprøde og gyldne på begge sider. Tag flæsket af panden og læg dem til afdrypning på et stykke køkkenrulle. Pil løgene og skær dem i skiver. Skræl æblerne, fjern kernehusene og skær dem i tynde både. Varm op under panden med lidt af stegefedtet fra flæsket og sauter løgene let. Kom æblebådene op til løgene sammen med timian og lad dem stege ved middelhøj varme i 6-8 min. Smag til med salt og peberrod og læg kødet over. Server med rugbrød og sennep.

Madopskrift: Kristina Marckmann

Klik her, hvis du vil prøve flere traditionelle retter i sammen stil som æbleflæsk...