Opskrifter

Quesadillas med frisk tomatsalsa

Tirsdag, 18. februar 2025Af Nadia Mathiasen Foto: Stine Christiansen
Sprøde quesadillas med smeltet ost og en frisk, syrlig tomatsalsa.
30 min
4 personer
Tomatsalsa:
6 tomater
1 fed hvidløg
1 frisk grøn chili
1 bundt forårsløg
1 håndfuld frisk koriander
1 spsk. olivenolie
1 limefrugt
Salt og peber
Quesadillas:
2 løg
3 fed hvidløg
1 frisk grøn chili
3 peberfrugter
1 dåse sorte bønner
1 spsk. smagsneutral olie til stegning
2 tsk. paprika
2 tsk. stødt spidskommen
2 tsk. tørret oregano
3 spsk. koncentreret tomatpuré
1 dl vand
Salt og peber
8 fuldkornstortillaer
150 g revet cheddar

Fremgangsmåde:

Tomatsalsa:

  1. Skyl tomater, og skær dem i små tern.
  2. Pil og hak hvidløg fint.
  3. Skyl og hak chilipeber – kassér eventuelt kernerne.
  4. Skyl og hak forårsløg, og skyl og hak koriander.
  5. Vend det sammen i en skål, og tilsæt olivenolie.
  6. Smag til med limesaft, salt og peber.

Quesadillas:

  1. Pil og hak løg og hvidløg.
  2. Skyl og hak chilipeber – kassér eventuelt kernerne.
  3. Skyl peberfrugterne, og skær dem i små tern.
  4. Hæld væden fra bønnerne, og lad dem dryppe af.
  5. Steg løg og hvidløg i olie på en pande, til løgene er klare.
  6. Tilsæt chili, bønner, peberfrugt og krydderier, og steg videre i 2 minutter.
  7. Tilsæt tomatpuré og vand, vend det hele godt sammen, og lad det simre, til væden er fordampet.
  8. Smag til med salt og peber.
  9. Læg en tortilla på en varm pande, fordel lidt af bønneblandingen og revet cheddar på halvdelen, og fold den anden halvdel over.
  10. Steg på begge sider, til osten er smeltet.
  11. Fortsæt med resten.
  12. Skær quesadillas i trekanter, og servér med tomatsalsa.