Opskrifter

Peberfrugt-farseret lammebov med courgettesalat

Mandag, 24. august 2009af Redaktion
Krydret lammebov i flotte farver

(6 pers.)

1 lammebov (udbenet, så der stadig er holdeben, men uden skulderblad)
3 røde peberfrugter
1 dl hakket timian
2 fed hakket hvidløg
2 hakkede skalotteløg
½ dl olivenolie
Salt og peber


Salat
3 grønne courgetter
Olie til grillpanden
1 dl kørvel
1 bdt. purløg
100 g rygeost
1 dl cremefraiche 18%
Salt og peber

Tilbehør
Flute


Udben lammet som beskrevet. Skær peberfrugterne i små tern. Steg dem ved hård varme, så de får let brun farve i kanterne. Tag af panden og skru ned. Steg løg, hvidløg og timian, til løgene bliver klare. Vend peberfrugterne i og smag til med salt og peber. Fyld dette i lammet og luk med snor. Steges i ovnen, drysset med salt og peber i 1½ time ved 180° - til sidst kan skrues op for at give brun stegeflade. Mens stegen er i ovnen, skæres courgetten i lange, skrå stykker, der grillsteges på pande med salt og peber. Vendes afkølet i en dressing af rygeost, cremefraiche, hakket purløg og plukket kørvel. Serveres med rødvin og flute.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Prøv gode quesadillos med ratatouille som forret

Mere med lam...
Krydret lammemørbrad med agurkesalat
Lammekoteletter med middelhavstilbehør