Opskrifter

Gurkemejeæg i sprød rede

Lørdag, 23. marts 2013af Redaktion
En fint og sundt indslag på bordet til påskefrokosten

Ingredienser til gurkemejeæg i sprød rede

(6 pers.)

1 spsk. raps- eller olivenolie
2 tsk. gurkemeje
½ dl friskpresset appelsinsaft
1 dl vand
6 hårdkogte æg med skal
100 g spæde salatblade
100 g små nye gulerødder
10 asparges
2 spsk. olivenolie
2 spsk. citronsaft
Salt og peber

Fremgangsmåde

Varm olien op i en gryde og svits gurkemejen i olien et øjeblik under omrøring. Tilsæt appelsinsaft og vand, kog op. Lad lagen køle af. Knæk skallerne på æggene, som om de skulle pilles, men lad skallen sidde på. Kom æggene i en pose. Hæld lagen ved, sug luften ud af posen og bind knude på, så lagen omslutter æggene. Lad æggene trække natten over i køleskabet. Skyl og tør salaten godt. Skær gulerødder og asparges i kvarte på langs. Vend salat og grønsager med olivenolie og citronsaft, smag til med salt og peber. Anret salaten som små reder på seks tallerkner, pil æggene og læg et i hver rede.

Byd evt. Aalborg Export Akvavit til.

Madopskrift: Pernod Ricard Denmark


Påskefrokost

Her får du masser af ideér til, hvad der skal spises til påskefrokosten...