Opskrifter

Fransk æbletærte

Onsdag, 16. september 2015af Anne Skovgaard-Petersen, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Denne skønne parisiske æbletærte er perfekt til eftermiddagskaffen i havens septembersol. Spis den med flødeskum eller cremefraiche til, mens bunden er sprød.

Det skal du bruge til fransk æbletærte

Dej:
100 g smør
150 g mel
2 spsk. sukker
2 spsk. cremefraiche

Topping:
Ca. 600 g gode, faste
spiseæbler
1-2 spsk. citronsaft
2 spsk. sukker
4-5 spsk. abrikosmarmelade

Prøv også: Connis skønne æbletærte

Sådan laver du fransk æbletærte

Dej:
Smuldr smør og mel. Tilsæt sukker og cremefraiche og saml dejen. Lad den hvile i køleskabet 1 time eller længere.

Topping:
Skræl æblerne, halvér dem og fjern kernehus og blomst.
Skær de halve æbler i tynde, tværgående skiver.
Læg dem tæt taglagt på bagepapir.
Dryp med citronsaft og drys sukker over.
Bag dem i ovnen 10 min. ved 200°, til de er godt og vel halvmøre.

Udrul dejen på et meldrysset bord og læg den i en tærteform.
Prik dejen med en gaffel og stil formen i fryseren en times tid.
Bag bunden gylden i ca. 15 min. ved 200°.
Køl bunden af.
Rør abrikosmarmeladen lind med lidt vand.
Læg æblerne tæt taglagt på bunden, øs abrikosmarmeladen over.

Prøv også: Æbletærte med chokolademarengs