Opskrifter

Cookies med hvid chokolade og peanuts

Lørdag, 28. maj 2016af Christine Bille Nielsen, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Sprøde cookies med hvid chokolade og peanuts. Servér dem til en dejlig kop kaffe.
(24 stk.)

Det skal du bruge til cookies med hvid chokolade og peanuts:

Prøv også: Pistacie-tranebær cookies

1 vaniljestang 125 g smør 75 g sukker 35 g farin 190 g hvedemel ¼ tsk. natron 1 æg 100 g hvid chokolade 100 g saltede peanuts

Sådan laver du cookies med hvid chokolade og peanuts

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Rør smør sammen med sukker, farin og vaniljekorn. Bland mel og natron sammen og rør blandingen grundigt i smørblandingen sammen med ægget. Hak chokoladen til små tern. Bland chokolade og peanuts i dejen. Form dejen med en ske til 24 cookies og sæt dem på to plader med bagepapir. Tryk dejen lidt ud med skeen, til de er ca. 1 cm tykke. Bag kagerne ved 175° 10-12 min. Lad dem køle af på bagepladen og opbevar dem i en lufttæt kagedåse. Prøv også italienske biscotti med pictacie
Køb billigt køkkenudstyr