Jeg skriver til dig for at få et par gode råd til, hvordan vi kommer videre, da jeg synes, jeg konstant løber panden mod en mur.

Vores 15-årige datter trives ikke i skolen. Det har efterhånden stået på i flere år.
Hun har haft flere skoleskift på grund af skolelukninger, og for et år siden startede hun så i overbygningen på en ny skole.

Hun har problemer med pigerne. De piger, som hun troede, var hendes veninder, svigter hende og holder hende udenfor.

For nylig blev jeg bevidst om, at hun er ved at udvikle en form for angst, og hun er nu startet hos en psykolog. Desuden går hun til samtaler på skolen for at få hjælp til, hvordan hun kommer videre og finder nye veninder. Men det er slet ikke nemt, og hele tiden søger hun dem, der konstant svigter hende, og hun har det skidt, når de glemmer at invitere hende med til fester og så videre. Jeg prøver konstant at få hende til at indse, at de ikke vil hende noget godt, og det samme gør vejlederen på skolen. Men det siver bare ikke ind.

Vi vil gerne have, at hun flytter skole eller tager på efterskole, men det er, som om hun ikke hører, hvad vi siger.
Jeg ved godt, det er en svær beslutning at flytte, men det andet kan jo ikke blive ved med at gå. Bør vi som forældre slå i bordet og tage beslutningen for hende? Selv om det er svært, da min mand og jeg ikke er enige på det punkt.

Det er ret frustrerende, da man ikke ved, hvad man skal gøre, men hele tiden skal lægge øre til problemerne, så jeg håber, du har et par gode råd.

Question

Jeg skriver til dig for at få et par gode råd til, hvordan vi kommer videre, da jeg synes, jeg konstant løber panden mod en mur.

Vores 15-årige datter trives ikke i skolen. Det har efterhånden stået på i flere år.
Hun har haft flere skoleskift på grund af skolelukninger, og for et år siden startede hun så i overbygningen på en ny skole.

Hun har problemer med pigerne. De piger, som hun troede, var hendes veninder, svigter hende og holder hende udenfor.

For nylig blev jeg bevidst om, at hun er ved at udvikle en form for angst, og hun er nu startet hos en psykolog. Desuden går hun til samtaler på skolen for at få hjælp til, hvordan hun kommer videre og finder nye veninder. Men det er slet ikke nemt, og hele tiden søger hun dem, der konstant svigter hende, og hun har det skidt, når de glemmer at invitere hende med til fester og så videre. Jeg prøver konstant at få hende til at indse, at de ikke vil hende noget godt, og det samme gør vejlederen på skolen. Men det siver bare ikke ind.

Vi vil gerne have, at hun flytter skole eller tager på efterskole, men det er, som om hun ikke hører, hvad vi siger.
Jeg ved godt, det er en svær beslutning at flytte, men det andet kan jo ikke blive ved med at gå. Bør vi som forældre slå i bordet og tage beslutningen for hende? Selv om det er svært, da min mand og jeg ikke er enige på det punkt.

Det er ret frustrerende, da man ikke ved, hvad man skal gøre, men hele tiden skal lægge øre til problemerne, så jeg håber, du har et par gode råd.

Kærligst hilsen Puk · Accepted Answer

Folkeskolen kan være et af de ondeste steder på jord.

Den mobning og den sortering, der foregår mellem børnene, er ubarmhjertig, og det kræver sit at holde til det. Tænk, hver dag at skulle vurderes, og enten er man inde i varmen eller ude i kulden. Det er så rædselsfuldt.

Jeg havde selv en hård tid i skolen og kunne ikke fordrage at være der. Mit forhold til skolen blev først rart og afslappet, da jeg kom på efterskole.
Jeg vil virkelig, virkelig anbefale sådan et ophold. Der er plads til alle, og de sociale kompetencer, som de unge får på efterskolen, varer hele livet og er af meget stor værdi.

Når man som din datter er 15 år, kan det være helt uoverskueligt at skulle træffe beslutninger for sit liv. Det er jeres opgave som forældre at vise hende vejen.

Find et par gode efterskoler, som I kan tage ud og se. Lad hende vide, at det er den beslutning, I har truffet for hende, og at I forventer, at hun giver det en chance. I vil ikke fortryde det. Det kan jeg simpelthen ikke forestille mig.