Opskrifter

Hakkebøf med ovnstegt græskar og gedeost

Onsdag, 22. februar 2017af Helle Brønnum Carlsen. Carina Krüger
En god gammeldags hakkebøf er bare godt! Den brune sovs og de bløde løg er skiftet ud med sød butternut-squash som bages med porrer og gedeost i ovnen.
(2 pers.)

Det skal du bruge til hakkebøf med ovnstegt græskar og gedeost:

½ butternut-squash Olivenolie 5 porrer 25 g smør 5 stilke salvie Salt og peber 75 g frisk gedeost 1 dl piskefløde 50 g hasselnødder 400 g hakket oksekød Prøv også: Hakkebøf med brun sovs og bløde løg

Sådan laver du hakkebøf med ovnstegt græskar og gedeost

Skræl græskarret og skær det i mindre tern. Vend disse med 1 spsk. olie og bag dem i ovnen ved 200° i 35 min., til de er helt møre, men stadig i facon. Rens porrerne og skær dem i ringe. Sautér dem i smeltet smør i 10 min. ved svag varme. Tilsæt hakket salvie, salt og peber. Læg porreblandingen i et lille, smurt ovnfast fad, kom bagte græskarstykker over og top med ost skåret i mindre stykker. Hæld fløde over, drys med nødder og sæt det hele i ovnen ved 190° i 20 min. Form kødet til bøffer og steg dem på en grillpande i lidt olie i ca. 8-10 min. på hver side. Prøv også: Risruller med oksekød