Opskrifter

Gulerodskage med abrikoser og rosiner

Onsdag, 8. marts 2017af Helle Brønnum Carlsen. Foto: Carina Krüger. Redigeret af Amelia Holmegaard Nielsen Foto: Carina Krüger. Redigeret af Amelia Holmegaard Nielsen
Uhm... En god saftig gulerodskage med icing på toppen kan få smilet frem hos enhver. Fordel gulerodskagen i små muffinforme eller i en sandkageform.
(1 skærekage til 6 pers. og 6-8 muffins)

Det skal du bruge til gulerodskage med abrikoser og rosiner:

50 g rosiner 50 g abrikoser 1 usprøjtet appelsin 225 g fuldkornshvedemel 1½ tsk. bagepulver 1 tsk. stødt kanel 125 g sukker 2-3 gulerødder 2 store æg ¾ dl solsikkeolie Icing: 25 g smør 300 g flødeost naturel 150 flormelis Skal af 1 usprøjtet appelsin Lidt abrikoser Prøv også: Krydret gulerodskage

Sådan laver du gulerodskagen

Bland rosiner, hakkede abrikoser og skal og saft af appelsinen. Sigt mel, bagepulver og kanel sammen og kom det i rosinblandingen sammen med sukker og skrællede, revne gulerødder. Rør æggene ud i olien og rør blandingen i dejen. Fordel dejen i små muffinforme og en lille sandkageform af papir og bag kagerne i 30-40 min. ved 180°. Rør smør, flødeost og flormelis sammen til glasuren og stil den koldt. Lad kagerne køle af og pynt dem med glasur samt skal af appelsinen og evt. lidt abrikoser. Prøv også: Sodakager med citroncreme Kig i galleriet herunder hvis du mangler inspiration til endnu flere muffins eller cupcakes
Flere muffins og cupcakes