Som abonnent på Familie Journal læser jeg som det første dine kloge svar og ikke mindst kommentarer, og jeg håber, at du også vil kommentere på mit brev.
I flere år har jeg gået fra dør til dør i foråret og samlet ind til Kræftens Bekæmpelse, da jeg selv er opereret for brystcancer over flere gange med efterfølgende kemo og strålebehandlinger. Men efter det store show ”Knæk cancer” på tv i efteråret, hvor jeg for andet eller tredje år i træk så værtinden vimse rundt iført en dybt, dybt nedringet kjole, sidder jeg med en underlig smag i munden over mine deforme bryster – eller mangel på samme.
Jeg føler det så dybt krænkende, respektløst og sårende for tusinder af brystopererede, at jeg ikke mere orker min vandring til næste indsamling.
En moden dame
Jeg prøver at genkalde mig, hvad de kvindelige værter havde på til det show, du nævner. Jeg kan ikke huske det, og jeg kan ikke umiddelbart finde billeder af det, men jeg kan forsikre dig om, at ingen har været klædt på med det formål at støde nogen. Vi har en stylist, der koordinerer vores kostumer, og jeg kan lade en bemærkning falde om dit synspunkt.
Jeg synes, du skal fortsætte dit store arbejde med at samle ind til Kræftens Bekæmpelse, og så skal du være vanvittigt stolt over, at du har vilje og mod til at besejre den forbandede sygdom. Også selv om du nu må leve med tabet af dine bryster og den sorg, det medfører. Det gør mig ondt på dine vegne.
Jeg hader den sygdom og mistede, som du måske ved, min mor til kræften for mange år siden. Jeg sender dig et kram og en spandfuld god energi til fortsat at kæmpe og komme helt oven vande igen.
Bedste hilsner fra Puk