Han blev sur, da jeg gav ham en tandblegning

Min mand og jeg har nu været gift i tre år. Da vi mødtes, var han ryger, og det var jeg meget imod. Med møje og besvær er han nu holdt op, og det er både han og jeg rigtig glade for. Men nu er det bare sådan, at jeg synes, man kan se på hans tænder, at han har røget meget.

De er gule og misfarvede, og det er – for at være helt ærlig – ikke særlig pænt. Jeg har derfor foræret ham en tandblegning, men han blev godt nok lidt fornærmet. Det kan jeg ikke forstå, og vi kom faktisk til at skændes om det.

Jeg gjorde det jo kun for hans skyld, så han kan få et mere præsentabelt ydre og kan derfor ikke forstå, at han reagerer ved at blive sur. Hvordan får jeg ham god igen, og hvordan får jeg ham i øvrigt til at blege de gule tænder? Har du et godt mandetrick?

Et mandetrick? Jeg tror mere, du er i gang med at lave et rigtigt kvindetrick. Den tandblegning er ikke for din mands skyld, den er helt og aldeles for din egen skyld.

Kvinder går ofte systematisk i gang med at ændre deres mænd. Det kan være noget af et projekt. Det næste, du ændrer, kan være hans sko, hans tøj, hans måde at tale på. Du skal lige huske på, hvem det var, du forelskede dig i.

Jeg kan nu godt forstå, at du gerne ville have ham til at holde op med at ryge. Det er fornuftigt, for det er en usund vane. Men de hvide tænder, det er kosmetisk.

Smilet vil da uden tvivl blive pænere af at blive renset for det gule skær, men jeg kan godt forstå, at din mand stritter imod. Elsk ham, som han er, og lad så tilbuddet om tandblegning stå ved magt.

Sig til ham, at hvis han en dag skulle få lyst, så forærer du ham gerne en omgang, men lad ham endelig forstå, at han er fin, som han er.