Cookies med julekrydderi
Ingredienser til cookies med julekrydderi
(16 stk.)
140 g blødt smør
250 g farin
2 spsk. sirup
1 æg
250 g mel
1 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
1 tsk. kanel
½ tsk. nelliker
75 g hvid chokolade
2 spsk. syltet
appelsinskal
Alternativ til cookies med julekrydderi: Kokos-cookies
Fremgangsmåde til cookies med julekrydderi
Pisk smør, sukker og sirup lyst og luftigt. Pisk ægget i. Bland mel, natron, bagepulver, kanel og nelliker, tilsæt hakket chokolade og syltet appelsinskal og rør det i dejen. Del dejen i 16 dele, tril disse til kugler og stil dem på køl i et par timer. Sæt kuglerne på to plader med bagepapir og bag én plade ad gangen ved 175° i 15 min. Lad kagerne afkøle helt, før de opbevares på dåse.