Strik blusen på tværs

Onsdag, 28. januar 2009
af Redaktion
Blusen med snoninger strikkes på tværs fra ærme til ærme. Afslut med ribkant forneden og en stor, flot krave

TVÆRSTRIKKET BLUSE
Str: (S) M (L) XL.
Overvidde: (92) 102 (112) 122 cm.
Længde: (34) 34 (42,5) 42,5 cm + 10 cm rib.
Materialer: "Alfa" (85% uld/15% mohair/50 g = 60 meter): (700) 750 (800) 850 g grå nr. 1053. Rundp nr. 7. Hjp til snoning.
(Garn fra Sandnes Garn, tlf. 49 76 39 69).
Strikkefasthed: 13 m = 10 cm i glat. 18 m = 10 cm i snoningsmønster.
Diagram: Kan hentes ved at klikke her.

Bluse: Beg ved det ene ærme og slå (64) 64 (74) 74 m op. Strik 8 cm frem og tilb i rib [1 r, 1 vr]. Forts med mønster efter dia, til ærmet måler (16) 17 (18) 19 cm (sidste p fra r-siden). Bryd garnet. Næste p (= vr-side): Slå (30) 30 (40) 40 m op i beg af p, strik de (64) 64 (74) 74 m (som m viser), slå (30) 30 (40) 40 m op i slutn af p. Strik videre over alle m med mønster efter dia. Strik (3) 4 (5) 6 cm (målt fra de nye m). Del arb på midten (= (62) 62 (77) 77 m til ryg/forstk) og strik hver del færdig for sig.

Forstk: (På str S og M er de 2 sidste m mod halsen vr. På str L og XL deles arb midt i en snoning, de 3 m mod halsen strikkes glat). Strik til hele arb måler (59) 64 (69) 74 cm. Sæt forstk's m på ekstra p og strik ryg.

Ryg: Strik som forstk, til arb måler (59) 64 (69) 74 cm. Saml delene og strik videre over alle m. Strik (3) 4 (5) 6 cm. Luk de første og sidste (30) 30 (40) 40 m på p. Strik videre over de midterste (64) 64 (74) 74 m til ærmet måler (8) 9 (10) 11 cm. Forts i rib, 8 cm. Luk af i rib.

Montering: Sy ærme- og sidesømme.

Taljerib: Strik (200) 208 (216) 224 m op rundt langs arb's nederste kant (ca. 1 m i hver p). Strik rundt i rib, i alt 10 cm. Luk af i rib.

Krave: Strik (77) 79 (81) 83 m op langs forstk's halskant og samme antal langs ryggens = (154) 158 (162) 166 m. M-tallet skal være ulige på hver halvdel, og 1 m i overgangen ryg/forstk skal strikkes vr i begge sider! Beg på ryggen, ved højre skulder, og strik først 1 omg rib. Sæt mrk i 1 vr-m i begge sider. Indt på næste omg: I3 r sm, strik rib til 3 m før mrk, 3 r sm, 1 mrk-m vr, 3 r sm. Strik til 3 m før næste mrk, 3 r sm, sidste m vrI. Strik rib som m viser, til kraven måler 10 cm. Gtg I-I 1 omg. Strik 3 cm lige op, beg derefter udt: IIStrik 3 m i 1. m (= 1 r, 1 vr, 1 r), strik rib til 1 m før mrk-m, strik 3 m i næste m, strik mrk-m vr, strik 3 m i næste m, strik til 1 m før næste mrk-m, 3 m i denne m, mrk-m vrII. Strik 10 cm rib, som m viser. Gtg II-II = (154) 158 (162) 166 m. Strik 2 cm. Luk af i rib.

Strikkeopskrift: Sanne Lousdal/Sandnes Garn