Vafler med spinat og laks

Søndag, 29. april 2018 Søndag, 29. april 2018 - 8:00 - af: Christine Bille, Foto: Karina Kruger. Søndag, 29. april 2018 - 8:00 - af: Christine Bille, Foto: Karina Kruger.
Find køkkenjernene frem. Her får du en lækker opskrift på vafler med spinat og laks. Vafler kan sagtens laves med grøntsager og uden sukker, så de kan bruges til de lækreste sandwich.

Vafler med spinat

(8 plader)

Vafler:

2 æg

100 g spinat

6 dl kærnemælk

125 g havregryn

½ tsk. salt

140 g hvedemel

2 tsk. bagepulver

Ca. 2 spsk. smør

Prøv også: Belgiske vafler

Forslag til fyld:

1 salathoved

2-3 modne avocadoer

200 g røget laks

1 lille rødløg

Prøv også: Rugmelsvafler

Fremgangsmåde

Vafler: Del æggene i blommer og hvider. Blend spinat, kærnemælk, havregryn og æggeblommer, til spinaten er helt findelt. Bland salt, mel og bagepulver i dejen. Pisk æggehviderne stive og vend i dejen. Varm vaffeljernet op og pensl med lidt smør.

Kom ca. 1⁄8 af dejen i vaffeljernet ad gangen og bag vaflerne, til de er sprøde og lysebrune på begge sider. Del evt. vaflerne og læg dem sammen med salat, avocado, laks og tynde skiver rødløg. Eller brug dem som friskbagte sandwich med andre typer pålæg.