Diagnosen gav nye muligheder: Vi lever 
vores drømmeliv

Da Christel fik at vide, at hun havde type 1-diabetes, opfattede hun det nærmest, som om lægen havde givet hende en dødsdom. Hun var 19 år og lige blevet student, der var masser af fester og fuld fart på hendes liv – og nu var det så bare slut, inden det rigtig var begyndt?

Heldigvis blev der senere taget ordentlig fat i hende, og Christel fik den hjælp, hun havde brug for, samtidig med at en sygeplejerske gav hende den vigtigste besked, hun kunne få: at hun kunne leve præcis det liv, hun gerne ville.

Det har Christel så gjort lige siden, og på en måde er det endda sygdommens skyld, at hun og Tobias Ørum nu bor i Santa Monica i Californien i USA, hvor de flyttede til for at få hver deres velbetalte job.

LÆS OGSÅ: Venter sit andet barn: Diabetes skal ikke styre mit liv

Troede hun skulle dø

Alligevel valgte de begge at sige deres job op for at beskæftige sig med det, Christel engang troede, hun skulle dø af: diabetes.

De har lavet en hjemmeside, der hedder DiabetesStrong.com Den handler om det at have diabetes, men også om, hvordan man sikkert og effektivt kan dyrke motion og blive bedre til at kontrollere sygdommen, og hvordan man spiser både fornuftigt og sjovt. Den er blevet en stor succes i USA, for dér findes der desværre rigtig mange mennesker med diabetes – ligesom flere og flere får diagnosen i Danmark.

Lev fornuftigt

Christel lever som nævnt fint med sin sygdom, men det har altid irriteret hende, at der var så mange ting, hun ikke vidste, dengang hun blev syg. Derfor er hjemmesiden til diabetikere hendes hjertebarn, for her står alt det, hun gerne ville have vidst dengang.

– Før jeg fik diagnosen, var jeg syg i lang tid, men man vænner sig jo til at have det dårligt. Jeg kunne spise en hel kasse is hver aften, og jeg var tynd som en streg i luften og altid træt. Det skal man jo ikke være, når man bare er 19 år. Jeg fik lavet en blodsukkertest, og så fik jeg at vide, jeg havde type 1-diabetes. Lægen henviste mig til Steno Diabetis Center, og det var så dét.

– Det var op til en weekend. På vej hjem fra lægen var jeg sikker på, at det var en dødsdom, og det var først, da min mor greb ind og fulgte mig hen til Steno Diabetes Center efter weekenden, at jeg forstod, at diabetes var en sygdom, man kunne leve med, hvis bare man levede sit liv på en fornuftig måde.

– Jeg var lige blevet student, og jeg kendte egentlig allerede Tobias, der er lidt yngre end mig. Vi kunne jo selvfølgelig slet ikke være kærester, da vi gik i gymnasiet – det ville have været vildt underligt at være sammen med en yngre elev, men vi blev kærester bagefter. Allerede den første gang, vi var ude at spise sammen, fandt vi ud af, at vi havde de samme drømme: Vi ville ud at rejse og gerne arbejde i udlandet, vi var endda enige om, at det skulle være et varmt land, for ingen af os var og er særlig vilde med kulden i Danmark.

LÆS OGSÅ: Jeg spiser mig fri af medicin

Drømmeliv i USA

Christel og Tobias læste de rigtige fag på Copenhagen Business School og tog de eksaminer, der giver pote i erhvervslivet: finansiering, erhvervsøkonomi og strategi.

Derfor stod jobbene stort set også parate, da de var færdige, og parret rejste i 2009 afsted med job hos henholdsvis ISS og Deloitte i Californien. De tjente masser af penge, de havde et dejligt sted at bo, to karrierer, der kun blev bedre og bedre. Det eneste, de manglede, var tiden til at nyde det hele.

– Vi arbejdede rigtig, rigtig meget. Der var masser af rejsedage hele året rundt, og lige meget hvor mange penge du tjener, er der jo mere i livet end det, siger Christel.

– Jeg har altid trænet meget og dyrket meget motion, og i USA kom jeg i gang med at bokse og trænede tre gange om ugen. Jeg blev meget motiveret af de kvindelige bodybuildere, og jeg ledte overalt efter informationer om, hvad jeg burde spise, og hvordan jeg skulle træne. Jeg kunne bare ikke finde nogen oplysninger om det, og jeg vidste selv meget mere, end de amerikanske hjemmesider gjorde. Jeg mødte masser af mennesker, der sagde, at når man havde diabetes, kunne man slet ikke træne så meget uden at blive syg. Men det passede jo ikke.

En giod dé

Christel er et systematisk menneske, der elsker at analysere, så hun lavede skemaer over træning og kost og beregnede, hvordan hun skulle træne for at få større muskler, og hvordan hun kunne regulere sin insulin i forhold til træningen. Hun kunne se, at hun var på rette vej – og det irriterede hende mere og mere, at der var så mange, der troede, at når man havde type 1-diabetes, var der ikke meget at stille op.

– Så satte jeg mig ned og lavede min egen blog på nettet, hvor jeg fortalte, hvordan jeg trænede, og hvordan jeg spiste – og den var der så ikke nogen, der læste – bortset fra mig selv og min mor hjemme i Danmark, smiler Christel.

Jo, Tobias læste altså også bloggen, og han syntes bestemt, at det måtte de kunne gøre noget ved – han er god til programmering, og så var det, de fik idéen:

– Vi har altid snakket om at lave noget sammen, og det kunne jo faktisk godt være en hjemmeside, hvor vi fortalte, hvordan man kan leve godt med diabetes – og måske ville vi endda kunne leve af det?

– Vi er jo begge to uddannede inden for handel og strategi, så vi satte os ned og analyserede hele idéen, men fordi vi også er meget praktisk anlagte, begyndte vi i det små med at udvide bloggen til en egentlig hjemmeside med masser af nye ting, imens vi stadig havde vores job.

– I 2015 sagde vi begge op, flyttede til Santa Monica i en lille toværelseslejlighed og skruede i det hele taget meget ned for udgifterne, for nu skulle vores fælles projekt klare indtjeningen alene. Vi har besluttet, at det skal være gratis for vores brugere at bruge vores hjemmeside, men indtægterne skal gerne komme fra reklamer, og der kommer heldigvis flere og flere, siger Tobias.

En succes

Nu er det ikke længere kun Christels erfaringer og træning, det handler om på siden. Der er også madopskrifter. Maden er lavet af Tobias, der er en ret god kok, siger hans kone.

Der kommer også flere og flere eksperter ind på siden, og de vil hellere end gerne hjælpe folk med diabetes, men det er stadig Christel, der er det største aktiv på siden.

– Jeg er coach for dem, der måtte have brug for det. Jeg vil gerne hjælpe mennesker med at finde frem til lige præcis den motionsform, de kan lide, og jeg giver også enetimer til dem, der ønsker det. Vi har tre ”udfordringer” om året, hvor brugerne kan følge mit program i fire uger og lære alt om træning og mad i forhold til at have diabetes. Samtidig bliver deltagerne sat sammen i en Facebook-gruppe, hvor de kan snakke sammen og støtte hinanden. Der kommer flere og flere specialister, der er interesserede i at fortælle lige præcis om deres område inden for diabetes, og vi har allerede omkring 100.000 læsere hver måned, fortæller Christel.

Det er med andre ord ikke længere kun Christels mor, der følger med. Tværtimod er siden nu så populær, at de to unge mennesker stort set kan leve af den takket være annoncepengene, men det er stadig ikke det vigtigste for Christel.

– En ung pige, som jeg mødte gennem min hjemmeside, fortalte mig, at jeg simpelthen havde ændret hendes liv, fordi hun nu vidste, hvordan hun skulle træne, og hvordan hun skulle spise. Det er det, der er meningen med vores idé: Vi skal give andre mennesker den følelse, jeg selv lever efter: Du kan gøre, hvad du vil – også når du har diabetes.