Brug broderier

Fredag, 21. marts 2014
af Redaktionen
Selv små stykker stramajbroderi kan få nyt liv: her som sej halskæde, blyantholder og nålepude med fine broderier
Brug broderier på kreative måder
Brug broderier på kreative måder

Få broderier ind i hjemmet igen. Broderier har været lidt ude i kulden de senere år, men efter strik og hækling er kommet på mode, er flere og flere begyndt at interessere sig for broderier igen.

Du behøver ikke brodere noget helt nyt for at være med på moden. Find gamle broderier frem og giv dem nyt liv ved at bruge dine broderier på en ny og kreativ måde.

Her giver vi dig tre forslag til, hvordan du kan give nyt liv til broderier med stramaj.

Brug broderier

Det skal du bruge:

Gamle stramaj-broderier
Pap dåse
Pap trådruller
Perler
Lædersnører
Stofrest
Polyestervat
Knap
Perler
Kontaktlim

Sådan laver du blyantholder med broderier:

Mål dåsen og klip 1 stk. stramajbroderi i målet + 1 cm til overlapning. Smør lim på stramaj og dåse, lad det tørre 10 minutter og lim det fast - sy evt. først sammen, hvor stoffet mødes.

Klip stramajbroderi til, så det passer til trådrullen og lim det på - sy evt. først sammen, hvor stoffet mødes. Træk rullen på lædersnøre med 1-2 perler i hver side. Bind lædersnøren sammen midt bag.

Sådan laver du nålepude med broderier:

Klip i stramajbroderi + stof 1 stk. på 15 x 15 cm. Sy stykkerne sammen ret mod ret, men lad en åbning stå. Klip hjørnerne skråt af, vend retten ud og stop vat i. Sy åbningen til og sy knap og perler midt på puden.

Design: Lotte Dandanell

Foto: Carina Krüger