Kære Puk
Hun fylder børnene med slik
Nu er det min tur til at få råd om et problem.
Jeg er enke og har to voksne døtre, som desværre i efterhånden adskillige år har været på kant med hinanden. De seneste år har de slet ikke talt sammen. Den ældste er gift og har to børn, den yngste har haft et lidt turbulent liv, hun har røget meget hash og været på kontanthjælp i perioder. For tiden går det godt, og hun har fået et fast job, som hun er glad for.
Siden min mands død i 2012 har jeg holdt juleaften hos den ældste datter, som bor i stort hus med god plads. De første år var lillesøster med, men det endte i skænderier, og siden har min yngste datter holdt alternativ jul med nogle venner.
Men nu er hun kommet og har sagt, at vennerne er ude at rejse i år, og det har hun ikke råd til. Så hun har foreslået, at hun og jeg holder en hyggelig juleaften sammen.
Læs også: Jeg kan godt klare en juleaften alene, men...Nu aner jeg ikke mine levende råd, for jeg synes jo, det er dejligt med en rigtig juleaften med børnebørnene. Som regel er der også nogen fra min svigersøns familie med, så det er altid meget festligt. Men jeg vil jo ikke svigte min yngste datter.
På den anden side tænker jeg også, at det åbenbart kun er på grund af vennernes fravær, at hun pludselig har lyst til at være sammen med mor. Min ældste datter siger direkte, at hun vil blive ked af det, hvis jeg ikke kommer til hendes juleaften.
Hvad skal jeg dog gøre?
Hvad føler du mest for? Hvad fortæller dit hjerte dig, at du skal gøre? Hvor meget ser du din yngste datter i løbet af året?
Har I god kontakt, eller er denne jul en mulighed for at få rettet op på et bånd, som måske ikke er det stærkeste?
Hvis du og den yngste i forvejen ikke er fjerne for hinanden, så synes jeg nok, at du kan fortsætte med at være hos den ældste, som du plejer, men hvis det her er en unik mulighed for at være tæt på den yngste, så ville jeg slå til. Er det helt umuligt, at I alle kan være sammen?
Skal den yngste ikke belønnes for at have fået sit liv på skinner igen? Skal hun ikke have en chance hos sin storesøster?
Et tidligere brev til Puk Elgård: Vi er splittet mellem vores to døtreJeg kender ikke grunden til de to søstres uenighed, men kan den ældste ikke overveje, om det er værd at holde fast i uvenskabet? Hvis du bliver tvunget til at vælge mellem de to, så tror jeg, at du som mor ved, hvad der er det rigtige at vælge.
Vi mødre har en god intuition, og vi kender vores børn. Lyt til din intuition, så ved du, hvor du bør være juleaften.
Glædelig jul.