Opskrifter

Kantarelsuppe med ostemuffins

Onsdag, 16. oktober 2019Af Kristina Marckmann. Foto: Carina Krüger.Foto: Carina Krüger.
Mangler du en lækker og varm suppe til kolde aftener? Så vil denne kantarelsuppe med ostemuffins være et sikkert hit - den smager fantastisk. Servér kantarelsuppen med ostemuffins en kold oktoberaften.

Ingredienser til kantarelsuppe med ostemuffins:

(4 personer)

Ostemuffins:

  • 175 g hvedemel
  • ½ tsk. salt
  • 1½ tsk. bagepulver
  • 50 g smør
  • 1 dl mælk
  • 1 bundt kruspersille
  • 50 g revet cheddar
  • 1 æg til pensling

Suppe:

  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 500 g kantareller
  • 4 stilke frisk timian
  • 1 spsk. smør til stegning
  • 1 liter hønsebouillon
  • 2 dl piskefløde
  • Salt og peber

Prøv også: Suppe: Lækker oksekødssuppe

Fremgangsmåde:

Ostemuffins:

Bland mel, salt og bagepulver, og smuldr smørret i. Tilsæt mælk, persille og ost, og ælt dejen sammen. Del dejen i 8, og læg dem i muffinforme.

Pensl brødene med sammenpisket æg, og bag i ovnen ved 200° i 25 minutter.

Prøv også: Cremet ostesuppe med tomatbrød

Suppe:

Hak løg og hvidløg. Rens svampe, og skær dem i grove stykker. Svits løg, hvidløg, svampe og timian i smørret, tilsæt bouillon og fløde, og lad det simre i 5 minutter.

Tag ca. halvdelen af fyldet op af suppen, blend det, og hæld det tilbage i gryden, så suppen jævnes.

Smag til med salt og peber, og servér med lune ostemuffins til.

Prøv også: Kartoffel-porre-suppe