Kære Puk
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Efter at have været alene en del år med to piger, har jeg, som er en kvinde på lige knap 50 år, fundet en ny kæreste. Han er fem år yngre end mig og har en søn, som er hos os hver anden weekend. Mine døtre er flyttet hjemmefra.
Min kæreste var separeret fra sin kone, da vi mødtes på en datingportal. Vi kom sammen i næsten et år, før vi besluttede at flytte sammen, og vi har det virkelig dejligt sammen. Han blev separeret, fordi han havde mødt en anden, men det gik hurtigt forbi. Kærligheden mellem ham og sønnens mor havde været død i flere år.
Da forholdet til den anden så sluttede, regnede ekskonen med, at han vendte tilbage. Men det havde han ikke lyst til, og kort efter mødte han mig.
Læs også: Brev til Puk Elgård: Hans eks fylder lidt rigeligt
Desværre blev hans ekskone ramt af sclerose lige på det tidspunkt, og nu er hun meget bitter, så han føler sig forpligtet til at hjælpe hende på alle måder nu. Hun er ikke meget mærket af sygdommen endnu, men bruger den som påskud til at bede ham hjælpe med alt muligt. Hun ringer flere gange om ugen for at bede ham om hjælp enten via telefonen eller til noget praktisk. Og han springer hver gang. Jeg har endog været ude for, at hun har ringet, når vi har været på vej ud ad døren til en middag, fordi han skulle komme og hjælpe med at skifte sikringer.
Hun nægter at være sammen med mig, selv om hun erkender, at jeg ikke er skyld i den oprindelige skilsmisse. Derfor er der meget, f.eks. sønnens fødselsdag og andre arrangementer, som min kæreste alene skal være med til. Det er jo en dejlig egenskab hos min kæreste, at han gerne vil hjælpe, men jeg føler, det går ud over vores forhold.
Når jeg prøver at konfrontere ham, siger han bare, at han har ondt af hende. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg er urimelig, og spekulerer meget over situationen. Har du et råd til mig?
Den nye
Læs også: Puks brevkasse: Min kæreste har forandret sig
Hold du endelig fast i den observation, at du har fundet sammen med et næstekærligt menneske, der gerne vil hjælpe. Det er jo, som du skriver, en god egenskab.
Jeg tænker umiddelbart, at den dynamik, der er mellem din kæreste og eksen, også var den dynamik, der var mellem dem, da de var et par. Jeg tror, han bliver fanget i et meget velkendt mønster mellem dem, og derfor slipper han, hvad han har i hænderne, når hun kalder.
I er nødt til at få sat det lidt i system. Medmindre der opstår noget virkelig akut, hvor han er nødt til at spurte ud ad døren, så må I aftale nogle dage, hvor du kan regne med ham, og nogle andre dage, hvor hun kan spørge om hans hjælp.
Læs også: Puks brevkasse: Ekssvigerinden sladrer om mig
Kan du ikke prøve at tale stille og roligt med ham? Jeg kan ikke lide ordet konfrontere. I det ord ligger, at du fortæller ham, at han gør noget forkert, og så forsvarer han sig selvfølgelig.
Sig til ham, at du accepterer og respekterer hans trang til at hjælpe, og spørg ham, hvordan han selv synes, I kan sætte det i system. Sig til ham, at du har brug for hans hjælp til at løse problemet. Det er åbenbart et kodeord hos ham, og han kan godt lide at løse situationer. Tal til den side af ham i stedet for at skælde ham ud.
Jeg tror, han vil kunne lide at blive spurgt.
Bedste hilsner fra Puk
Læs også: Puks brevkasse: Svigermor har ingen respekt for mig og mine meninger
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?
Kender du Demensbønnen?