Kære Puk
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Jeg er en pige på 54 somre, eller vintre om du vil. Jeg blev skilt for to år siden efter … hold godt fast ... 27 års ægteskab. Han skred med en anden. Men jeg er ovre det, har genfundet kærligheden og er smaskforelsket.
Min nye mand er skøn. Han er også fraskilt. Vi elsker hinanden og flyver på en lyserød sky. Han ville hente Månen ned til mig, hvis han kunne. Og hvem siger i øvrigt, at han ikke kan? Ha ha ha… Hvad er så problemet, tænker du sikkert.
Læs også: Puks brevkasse: Eksen ringer, kæresten springer
Jo, lige så dejlig han er, lige så dårlig er hans smag. Han elsker at give mig gaver, små overraskelser, som han placerer alle mulige steder. Han er ved muffen, forstår du, men jeg mangler nu heller ikke noget, så jeg har ikke taget ham for pengenes skyld. Ha ha ha ...
Men de gaver, han giver mig, er grimme. Virkelig grimme. Slet ikke mig. Han køber kedelige skjortebluser, og forleden havde han lagt en marguerit-ring fra Georg Jensen under min hovedpude. Hvis jeg tog de ting på, han giver mig, ville jeg komme til at ligne en på 80 år. Han kan slet ikke se min stil, men jeg har set hans ekskone, og hun ser præcis sådan ud. Den går ikke med mig. Ha ha ha...
Læs også: Trist kvinde til Puk Elgård: Han sagde, vi skulle giftes, men der sker ikke noget (link fjernet)
Men hvordan får jeg ham til at forstå min stil? Og i det mindste forstå, hvad min stil IKKE er? Mænd har det jo med at blive sårede og fornærmede, hvis man kritiserer. What to do? Du virker diplomatisk, og det er vist ikke min stærke side.
Blomsten (så længe den ikke er fra Georg Jensen)
Læs også: Brev til Puk Elgård: Han vil have min hund ud af sengen
Uuuuuuh ha! Hold da lige op. Du er vist lidt af en mundfuld, tror jeg. Sikke en hvirvelvind, der lige ramte min brevkasse. Mit hår er helt blæst væk fra panden, mens jeg læser din mail. Og jeg smiler samtidig. Sikke en energi. Jeg er faktisk lidt misundelig.
På en måde falder det mig svært at tro, at du ikke kan sige tingene ligeud. Du virker ikke som en, der går og putter med usagte sætninger, men din selverkendelse om dine eventuelt manglende diplomatiske evner kunne godt tyde på, at du alligevel kan bruge lidt hjælp.
Læs også: Brev til Puk: Drikker af kartonen og tisser i badet
Først og fremmest tillykke med kærligheden – hvor er det skønt! Og tillykke med, at du har fundet en mand, der elsker dig og hele tiden vil gøre det godt for dig. Kvæl ham ikke. Lov mig det.
Han har noget at lære, det er åbenlyst, men det har du også. Ro på! Jeg tror, han forsøger at følge med dit høje tempo, og så får han ikke lige tænkt sig om. I må lige have en pause ind i den gaveregn. Du kan f.eks. sige til ham, at du elsker hans gaver, men de næste overraskelser, kunne du godt tænke dig, var oplevelser.
Læs også: Brev til Puk: Perler er kun til ældre damer
På den måde kan I få tid til at lære hinanden bedre at kende. Når I så tusser rundt i byen, så tag ham med ind i din yndlingsbutik. Præsentér ham for ekspedienten, så hun/han husker din nye kæreste, og prøv nogle ting, mens I er der sammen. Derefter kan du lade en bemærkning falde om, at hvis han nogen sinde mangler en gaveidé til dig, så kan han altid finde noget i netop den butik, du kan lide. Han skal bare spørge efter den ekspedient, I lige har mødt.
Og ellers er mit bedste råd at sætte tempoet lidt ned. Jeg er sgu bange for, at han ellers tager en alt for høj stige og i desperation faktisk en dag forsøger at hente Månen ned til dig. Kram ham. Gå tur. Hold i hånd. Snak. Massér hinandens fødder. Alle de små gaver, man kan give hinanden som partnere. Det rækker.
Varme hilsner fra Puk
Læs også: Ægtemand til Puk: Vi har ikke råd til alt det tøj, hun køber
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?