Kære Puk
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
For nylig var jeg vidne til en ret ubehagelig oplevelse i et lokalt supermarked, som jeg gerne vil dele med dig og læserne (brevet her fik jeg, før coronavirussen kom til Danmark, Puk).
Jeg var på vej med min indkøbskurv mod køen ved kassen, hvor en af de mange flygtninge, som vores kommune har taget imod, stod bagest i køen. Ja, jeg gætter på, hun var flygtning, for hud og påklædning var ikke af dansk herkomst.
Da jeg nærmede mig køen, kom en smart kvinde, formentlig i 40’erne, hvirvlende ind fra siden ved køen med sin fyldte indkøbsvogn og skubbede den fremmede bagud med ordene: ”Flyt dig, jeg skal til!” Det blev sagt så højt, at alle i supermarkedet må have hørt det. Den fremmede kvinde flyttede sig forskrækket bagud, men sagde ikke noget, og de andre foran i køen kiggede bare.
Så for en lille djævel i mig, jeg løftede min indkøbskurv op og masede mig frem foran den smarte kvinde, tog fat i hendes indkøbsvogn og skubbede den bagud med ordene: ”Flyt dig, VI skal til!” – og jeg vinkede samtidig til den fremmede, at hun skulle komme frem og ind foran mig med sin kurv.
Læs også: Puks brevkasse: De talte forarget om andre
Det skulle jeg aldrig have gjort! Og jo, det skulle jeg, men for pokker da et postyr, der opstod! Den smarte kvinde langede ud efter mig – uden at ramme – og sagde mange grimme ord.
Den fremmede kvinde så nu virkelig skræmt ud og stod som en stenstøtte, da en midaldrende dansk mand verbalt på dansk klargjorde, at han var på den smarte kvindes side. Hvad skulle vi dog med de fremmede, og hvad bildte jeg mig ind at forsøge at hjælpe hende?!
Heldigvis fik jeg støtte fra et ældre ægtepar, som bakkede op om mig og min adfærd. De forsvarede den fremmede kvinde og tog skarp afstand fra det fremmedhad, de to andre havde udvist.
Læs også: Puks brevkasse: Skal jeg fortælle moren, at sønnen ryger?
Ægteparret fik den fremmede kvinde frem i køen, hun og jeg fik vores varer på båndet og fik betalt, mens den smarte fortsatte sin grimme ordstrøm. Den unge fyr ved kassen smilede til os og rystede på hovedet ad den smarte.
Udenfor sagde den fremmede kvinde ”tak” på engelsk. Hun havde tårer i øjnene og skyndte sig væk. Jeg selv stod og overvejede, om jeg skulle vente på den smarte og fortælle hende, at hun i mine øjne er en skændsel for danskerne. Men nej, det ville der ikke komme noget godt ud af, så jeg cyklede hjem og håber ikke, jeg nogensinde møder hende (og den mand, der blandede sig) igen.
T.F.
Læs også: Puks brevkasse: Gift med en egoist
Et eksempel på en af hverdagens små kampe, der bliver kæmpet i det offentlige rum. En af grundene til, at du skriver til mig, er sikkert, fordi du ved, at her får du støtte for din handling. Og det gør du.
Jeg går ikke så meget op i, hvilken hudfarve eller herkomst kvinden i køen havde, men det, at en medborger tager et andet menneske i forsvar, er noget, jeg godt kan lide. Medmenneskelighed og næstekærlighed er nogle af vores fineste kvaliteter. Og i øvrigt en mangelvare.
Så tak, fordi du tog dig tid til at forsvare et andet menneske, og endnu bedre, at du ikke optrappede konflikten ved at skændes videre uden for supermarkedet. Det var der ikke kommet noget godt ud af.
Kærlig hilsen Puk
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?
Kender du Demensbønnen?