Kære Puk
Vi er tilflytterne, som ingen gider
En af min datters veninder har netop mistet sin mor, så hun er nu forældreløs i en alder af 32 år, da faren også er død. De er fem veninder, som har holdt sammen siden folkeskolen og ses cirka hver anden måned – de har alle selv stiftet familie.
Læs også: Puks brevkasse: Jeg var ikke hos min far, da han døde
Min datter og de tre andre veninder sendte straks en buket blomster til veninden, da de hørte, at hendes mor er død, og nu synes to af veninderne, at de også skal sende en bårebuket til morens begravelse. Det synes min datter ikke, da hun ikke kender moren, for de har af flere grunde aldrig været hjemme hos den nu forældreløse veninde, da de var yngre. Da min datter spurgte mig, hvad jeg mente, svarede jeg, at jeg er enig med hende.
Vi kan ikke nå at få dit svar, men hvad ville du gøre? Det handler bestemt ikke om penge til flere blomster, men om… ja, at sende en sidste hilsen til en, man ikke kender.
Trille
Læs også: En mor spørger Puk: Hvornår kan man begynde at tale om døden?
Hvorfor ikke? Det vil gøre veninden glad. Det er jeg sikker på.
Læs også: Puk Elgård om sin opvækst: Tavsheden var det værste
Jeg har selv siddet og læst kortene igennem til begge mine forældres begravelser, og jeg blev glad for hver og en af de hilsner, der kom. Jeg ville gøre det, hvis det var mig.
Kærlig hilsen Puk
Læs også: Puks brevkasse: Kan jeg gøre noget for at genoprette kontakten?
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?