Mormor til Puk: Mit barnebarn trives ikke i skolen

Min datter, svigersøn og barnebarn bor i København i et kvarter med mange forskellige nationaliteter. Mit barnebarn, en pige på otte år, går på en skole med mange indvandrere og trives desværre dårligt i sin klasse. De er kun tre ”danske” piger, og de to andre har lukket hende ude. Så er der en flok drenge, som mobber hende.

Læs også: Puks brevkasse: Barnebarnet trives ikke med sin papmor

Hun havde det rigtig godt i den lange periode, hvor hun ikke var i skole. Nu er hun startet igen og græder hver eneste dag. Problemerne har været drøftet nogle gange med klasselæreren, men desværre sker der ikke noget.

Jeg er på ingen måde racist, og jeg synes, der skal være plads til alle, men de drenge er dårligt opdraget og taler grimt til både lærerne og pigerne i klassen.

Læs også: Puks brevkasse: Barnebarnet tager for meget hensyn

Jeg har tilbudt, at vi vil betale for en privatskole, men min svigersøn vil ikke have hende på ”betalingsskole”. Han synes, det er godt, hun lærer om mangfoldighed og mener, hun skal lære at være stærk og blive i stand til at slå fra sig. Jeg bryder mig dog ikke om, at hun lærer det på den måde, så hun græder hver dag. Jeg har jo ikke myndighed til at blande mig, men det gør mig så ked af det. Har du en idé til, hvad jeg kan gøre?

Mormor

Læs også: Puks brevkasse: Mit voksne barnebarn har mistet gnisten

Kære Mormor.

Hvordan var det før cononaen? Græd dit barnebarn også dengang? Børn har jo været gennem en svær tid med isolation og nyheder, der har buldret løs. Det er svært at komme tilbage i skolen efter en stressende tid.

Jeg leder efter, om der kan være andre årsager til, at dit barnebarn mistrives. Hvorfor lukker de andre danske piger hende ude? Kan man tale med de pigers forældre?

Læs også: Farmor til Puk: Mit barnebarn kan ikke lide sin papmor

Det er ikke, fordi jeg ikke anerkender dit problem i forhold til fordelingen af danske børn og børn med anden etnisk baggrund, men det kan være, at den fordeling ikke er hele problemet. Er der ingen piger med anden etnisk baggrund? Kunne der være en veninde gemt der? Man skal passe på med at se ud over en flok og skære alle over én kam.

Alle forældrene må på banen, når det gælder drengene, der taler grimt og larmer. Uanset om det er danske drenge eller udenlandske drenge, der taler grimt og skaber uro, så skal der slås ned på det, og så må forældrene insistere på at få løst problemerne. Din datters familie kan ikke være de eneste, der synes, det er urimeligt.

Læs også: Puks brevkasse: Mit barnebarn laver fedtpletter i hele huset

Børn skal ikke græde hver dag i forbindelse med skolegang, og det skal dit barnebarn heller ikke, men jeg er også tilhænger af, at man forsøger alt for at løse problemerne på stedet. Faktisk har jeg den holdning, at man ofte flytter sine børn for hurtigt.

Det, dit barnebarn skal vide, er, at I hører, hvad hun siger. Tal med hende om, hvad det mere præcist er, der får hende til at græde. Det er ikke sikkert, hun græder over det, I tror.

I første omgang skal I prøve at skille tingene ad. Altså: Er dit barnebarns gråd et udtryk for den periode, hun lige har været igennem på grund af corona? Kan der genskabes kontakt til pigerne, der har lukket hende ude? Er der nye veninder blandt de piger, hun ikke rigtig kender? Er der en fælles forståelse af uro i klassen blandt de andre forældre?

Når alt det er tjekket, ville jeg kræve et tæt samarbejde med klasselæreren og ledelsen, og som allersidste instans ville jeg gribe til en flytning.

Bedste hilsner fra Puk

Læs også: Brev til Puk Elgård: Mit barnebarn er donorbarn, men ved det ikke