Fortvivlet kone til Puk: Min mand er arbejdsløs – og meget bitter

I starten af året blev min mand fyret fra det job, han har haft i mange år. Der skete nogle omstruktureringer, og han blev overflødig. Han blev selvfølgelig ked af det, og det er svært for ham at finde noget andet, fordi han er på den forkerte side af de 60 år.

Så satte coronakrisen ind, han fik stadig løn, men nu er det slut, han er på understøttelse og er frygtelig vred og bitter.

Læs også: Mand til Puk Elgård: Hvorfor det forfald?

Vi har to gode vennepar, og det ene par har en virksomhed, hvor de har tilbudt min mand et job som en form for lagerarbejder. Det er jo et arbejde, han er overkvalificeret til, men jeg blev faktisk rigtig glad.

Det blev min mand ikke. Han er rasende og mener, at vores gamle ven ser ned på ham, og min mand vil aldeles ikke “spise nådsensbrød”, som han kalder det.

Læs også: Puks brevkasse: Min mand går hjemme, men gider ikke at gøre rent

Nu vil han ikke se nogen af vennerne. Vi har ellers planlagt en weekendtur sammen i efteråret, som vi altid plejer. Den nægter min mand at deltage i. Han siger, at jeg bare kan tage med, han gider alligevel ikke se nogen af dem.

Det er snart ikke til at holde ud at være herhjemme. Vi har en efternøler, som stadig bor hjemme, men han flygter jævnligt fra huset. Økonomisk skal vi nok klare det, for jeg arbejder heldigvis stadig, men jeg kan snart ikke klare at leve med sådan en tyran længere.

Formentlig har han en depression, og jeg har foreslået ham at gå til læge. Men det vil han ikke høre tale om. Hvad skal jeg dog gøre?

Den fortvivlede kone

Læs også: Nedslidt kvinde til Puk: Gift med en egoist

Kære Den fortvivlede kone

Du skal holde op med at liste rundt omkring ham. Du skal fortælle ham, at hans humør gør det svært at være sammen med ham, og så skal du spørge ham, hvordan du kan hjælpe ham, så han får det bedre.

Læs også: Puks brevkasse: Min bror og min mand er blevet uvenner

Det er ikke sikkert, han har en depression, måske er han bare vred på verden. Det er en svær tid, når man er blevet opsagt, men han skal også vide, at det ikke går, at han forpester hele huset og vennekredsen med sit dårlige humør. Det kan man godt sige til hinanden på en ordentlig måde.

Hvis ikke han behøver at tage det job, så kan han vel lade være? Spørg ham, hvad han ellers kunne tænke sig at fylde sin tilværelse med. Har han hobbyer, han kan kaste sig over? Er der noget i huset, der skal laves?

Læs også: Puks brevkasse: Hjælp - min mand har fået skæg

Jeg tror, han behøver din hjælp til at komme af med sin vrede og få lidt luft. Hvis du tager nogle snakke med ham, kan det være, at ventilen i samtalen får ham til at falde til ro, fordi han føler sig hørt. Det tror jeg, ville hjælpe, og derefter kan det godt være, at han får lyst til det lagerjob. Men han er lige nødt til at rase af først. Kender du de børn, der kommer ind i et raserianfald og ikke selv kan komme ud af det? De skal hjælpes ud, og det tror jeg, din mand skal. Det kan vi voksne også godt få brug for.

Du kan måske spørge, om hans bedste ven kan komme forbi. Din mand skal venligt, men bestemt, mindes om husreglerne, og så skal han afledes med en snak om gode alternativer for fremtiden.

Prøv det i første omgang, og så skal du naturligvis holde øje med, om han mister evnen til at tage vare på sig selv. Holder han op med at gå i bad, kommer han ikke ud af huset og så videre, så skal du nok have fat i lægen.

Kærlig hilsen Puk

Læs også: Brev til Puk: Vi kan ikke holde min svoger ud