Opskrifter

Fiskefilet med kryddersmør og kartofler

Fredag, 13. november 2020Af Pia Andreassen, Foto: Martin Tanggaard Foto: Martin Tanggaard
Paneret rødspætte er en klassiker på middagsbordet. Prøv denne version med smagfulde urter og ovnstegte kartofler.

Ingredienser til fiskefilet med kryddersmør og kartofler

(2 personer)

  • 4 rødspætte-fileter
  • 1 æg
  • Ca. ¾ dl rasp
  • ½-1 tsk. tørret estragon
  • ¼ tsk. usprøjtet citronskal
  • Salt og peber

Ovnstegte kartofler:

  • 400-500 g små kartofler
  • Olivenolie og smør
  • Salt
  • 2-3 spsk. persille
  • 1 dl soltørrede tomater i olie

Prøv også: Rødspætteruller med laksefars og bønnesalat

Kryddersmør:

  • 40 g smør
  • ½ tsk. tørret eller frisk dild
  • 1 tsk. citronsaft
  • ½ spsk. vermouth
  • Salt og peber

Til servering:

  • Broccoli

Prøv også: Ovnbagt laks med hvidkål og hokkaido

Fremgangsmåde:

Ovnstegte kartofler: Tænd ovnen på 220°. Skrub kartoflerne, og skær dem i halve eller kvarter. Dup dem tørre, og vend dem i olie på en plade med bagepapir. Bag dem ca. 30 minutter. Vend rundt undervejs, og krydr med salt.

Kryddersmør: Rør blødt smør sammen med dild, citronsaft og vermouth. Smag til med salt og peber.

Prøv også: Hjemmebagt flutes med kryddersmør

Vend fisken i sammenpisket æg og så i rasp med estragon, revet citronskal, salt og peber. Steg rødspætterne i smør ca. 3 minutter på hver side. Vend kartoflerne med persille og hakkede soltørrede tomater. Servér broccoli til.

Prøv også: Havtaske svøbt i bacon med savojkål og hvidvinssauce