Kære Puk
Hun fylder børnene med slik
I mange år har jeg haft et sommerhus, som jeg er meget glad for. Der er kun problemet med genboen – der er en vej imellem os. De mennesker har jeg ellers haft et godt forhold til, de har engang, da jeg var i en nødsituation, kørt for mig og hjulpet, hvad jeg stadig er taknemlig over.
Men de vil have, at jeg dækker min grund til ud mod vejen, stod det til ham, havde jeg en fem meter høj hæk. Han holder øje med min hæk og hver en busk og hvert et træ, jeg fjerner ud til vejen. Jeg ønsker dog ikke at undvære sol fra syd eller at være i et torneroseslot.
Læs også: Puks brevkasse: Naboen følger med i alt
Genboen ved godt, at jeg har haft besøg af slumstormere, der forsøgte at åbne for vandlåsen for bagefter at bryde ind og bruge huset, men de opgav at åbne den.
Min nabo til venstre har haft ubudne gæster, det blev en dyr elregning, og deres ting måtte bagefter smides ud. De har store træer og kan ikke ses ude fra vejen, det kostede dem dyrt. Det er den slags huse med elvarme, som slumstormerne går efter.
Det er mere end tre år siden, jeg sidst har talt med genboen.
Skal andre bestemme, hvad jeg må hos mig selv på min egen grund? Jeg har træhegn rundt om terrassen, der er en meter højt.
Læs også: Puks brevkasse: Genboen går nøgen rundt i sin lejlighed
Jeg har set på andre huse, men efter at have regnet på det, vil det økonomisk give et stort tab, for det er ikke et område, der er nemt at sælge sommerhuse i. Mange på vejen har solgt deres huse med stort tab, ja faktisk kun fået betaling for grunden.
Jeg talte med min nabo til højre, han hylede af grin og sagde, den var lige til Storm P., at genboen vil bestemme og kræve, at jeg skal dække mig ind. Han har selv en åben grund for at holde øje med, hvad der sker på vejen.
Vera
Læs også: Brev til Puk: Jeg gider ikke at have den kat i min have
Jeg ser ingen grund til, at din genbo skal bestemme, hvordan du indretter din have. Et af de allermest kendte råd mod indbrud er, at man holder grunden fri for høje hække, så tyvene ikke står i skjul, når de bryder ind, så det er ganske fornuftigt at bo, som du gør. I sommerhusområder er det også lettere med frit udsyn til huset, så naboer kan holde øje med, om ubudne gæster trænger ind og bor der, når huset står tomt.
Læs også: Brev til Puk: Min nabo larmer om natten
Er det tre år siden du har talt med genboen? Jamen,så lad ham da sejle sin egen sø. Hvis du føler dig generet af ham, når du er i haven, så køb en læskærm, der er lidt højere end det hegn, du har. Der kan du sidde dejligt dækket bag skærmen og så folde den sammen og tage den med ind, når du forlader terrassen igen.
Nyd dit sommerhus. Lad være med at stresse. Man kan hurtigt blive offer for andres meninger, men man kan også beslutte, at man ikke gider lade sig mærke med det. Du gør ikke noget forkert, og han bestemmer ikke over dig.
Bedste hilsner fra Puk
Læs også: Puks brevkasse: Naboen stiller store krav til min søn