Brev til Puk: Jeg beundrer dit gåpåmod

Som følge af sklerose er jeg førtidspensionist og har diverse udfordringer både fysisk og kognitivt. Og da det ikke længere fungerer for mig at læse bøger, lytter jeg.

I skrivende stund har du netop udtalt sidste ord af din indlæsning af “Se mor, jeg danser”. Du har om nogen prøvet lidt af hvert i livet. Jeg har været rørt til tårer gennem din fortælling og beundrer dit gåpåmod i enhver situation. Også når det har set sortest ud, har du formået at finde en udvej. Komme frem i livet og opnå anerkendelse og accept.

Læs også: Dejligt digt til Puk fra stor fan

Jeg tror, jeg sad med nogle af de samme gåpåmodsfølelser, da du i din bog fortæller, at du uanset vejr og vind stod op klokken 03.00 om natten og kørte af sted på cykel. Jeg tror, at din ret så hårde opvækst har gjort dig til det, du er i dag. Det er virkelig en bedrift, og for dig har det også været en overlevelsesstrategi. Når man som dig blev tvunget til at være “tidligt voksen”.

Jeg har også hørt din bog om Ellen fra Pilehuset, og jeg så de udsendelser med ukuelige Ellen, der om noget har prentet sig stærkt i min erindring. En lille fodnote til det om Ellen, som er årsagen til, at jeg fik lyst til at skrive til dig, er: Min mormor var syerske på Nødebogaard i Nødebo. Inden du lavede de udsendelser, har jeg derfor af og til gennem min mormor hørt om ukuelige Ellen. Og det har ofte ærgret mig, at min mormor døde så tidligt, at hun desværre var død, da du lavede de udsendelser.

Jonas, 43 år

Læs også: Taknemmelig læser til Puk: Tak for alt det gode, du gør

Kære Jonas

Mange tak for dit brev og dine fine ord til mig. Jeg tager dit brev med, selv om der ikke er noget direkte spørgsmål, for jeg kan godt lide jeres fortællinger fra livet. Jeg tager brevet med for at vise, at vi som mennesker påvirker og inspirerer hinanden. Jeg har siddet dybt begravet i skrivearbejde under de to bøger, du nævner, og du har nu siddet et helt andet sted i landet og lyttet til dem. Det rører mig.

Det rører mig også, at du, som har nok at kæmpe med i hverdagen, har overskud til at skrive til mig. Det er sådan, vi mennesker skal interagere med hinanden. Vi skal gå den ekstra lille mil og fortælle hinanden, at andre betyder noget. Tak for det.

Læs også: En læser spørger Puk: Svarer du alle?

Og tak for din lille fortælling om vores elskede Ellen. Selv om det er mange år siden, vi lavede programmerne, og jeg skrev bogen (min rejse med hende til Alaska var helt tilbage i 1989, tror jeg), så dukker der stadig spørgsmål og historier op om hende. Ellen lever videre, og det glæder mig usigeligt.

Jonas, jeg ønsker dig al mulig held og lykke i livet. Du er en ”sej banan”, tror jeg.

Kram fra Puk

Læs også: Brev til Puk: Døtrene er der for mig