Kære Puk
Veninden snakker for meget
Da min søn, svigerdatter og jeg kom til at tale om coronavaccinen, sagde jeg, at jeg glæder mig til at blive vaccineret, men min svigerdatter sagde, at hun under ingen omstændigheder vil have vaccinen, og deres døtre på 10 og 13 år skulle heller ikke have den.
Læs også: Farmor til Puk: Hun bruger corona som undskyldning
Værre er det dog, at hun ikke vil have, at pigerne får hpv-vaccinen, som kan beskytte dem mod livmoderhalskræft. De har fået børnevaccinerne, men den anden er hun imod. Hun påstår, at der er alle mulige bivirkninger, og at nogle unge piger har fået ødelagt deres liv efter at have fået den vaccine. Jeg har sagt, at der findes mange videnskabelige undersøgelser, som viser, at vaccinen ikke er farlig. Men hun påstår, det er løgnagtig propaganda!
Min mor og min søster er døde af kræft, så jeg synes, det er vigtigt, at pigerne får den vaccine. Jeg har talt med min søn om det, men han retter bare ind efter sin kone. Hun vil ellers gerne gøre det bedste for deres piger, men her er hun altså helt forkert på den. Hvad skal jeg dog gøre?
Farmor
Læs også: Puks brevkasse: Skal jeg nu være mægler?
Det med vacciner er kilde til evig diskussion, og der er mange holdninger. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over din svigerdatters beslutning. Men selv om dine børnebørn ikke får hpv-vaccinen nu, kan de jo få den senere. Når de bliver ældre, kan de selv finde ud af, hvad de mener, er rigtigst for dem.
Læs også: Puks brevkasse: Svigerdatteren gør sig uvenner med mange
Også med hensyn til coronavaccinen må din svigerdatter træffe den beslutning, hun finder rigtig. Du vil vaccineres, det respekterer hun sikkert.
Vi kan ikke regne med, at vi kan blive totalt enige i vaccinespørgsmål. Jeg har også talt om vacciner med andre, og det, der er åbenlyst for den ene, er fuldstændig vanvittigt for den anden. På det her punkt er vi vist nødt til ”at være enige om at være uenige.” Det er altid godt med en god debat, hvis man holder den gode tone og udveksler synspunkter, men lad være med at blive uvenner. Hyg om dine børnebørn, og nyd dem.
Bedste hilsner fra Puk