Konfirmation uden min handicappede søster?

Vi har fået et svært dilemma i familien.

Til foråret skal vores datter konfirmeres. På grund af coronanedlukningen er vores økonomi meget anstrengt; min mand er selvstændig, og jeg arbejder i lavtlønsområde.

Vi har ikke plads hjemme og kan ikke holde noget ude på restaurant, for det er der slet ikke penge til. Så vi har ledt efter et lokale med køkken, og vi har venner, der vil hjælpe med maden.

Forleden kom min mand glædestrålende hjem og fortalte, at en af hans venner havde sørget for, at vi kan låne et klublokale i en lystbådehavn. Det har den rigtige størrelse, der er køkken, og det passer perfekt til vores fest. Men det ligger på første sal med en stejl trappe.

Min søster, som er gudmor til konfirmanden, blev for nogle år siden syg. Hun sidder nu i kørestol og er overvægtig, og der er ingen mulighed for at få hende op og ned ad den trappe. Hun kan godt komme med i kirken, men altså ikke til festen bagefter.

Min mand mener, vi skal forklare hende, at vi nødt til at holde fest uden hende, og mine forældre er tilbøjelige til at give ham ret. Det gør mig dog så ondt at tænke på, at hun bliver udelukket. Men jeg aner ikke, hvad vi ellers skal stille op – vi har ikke råd til andet, og vi er nok også sent ude i forhold til at finde lokaler.

Min søster vil selvfølgelig acceptere det, men hun vil blive meget ked af det. Og jeg vil have svært ved at nyde festen, når jeg ved, at hun er holdt udenfor.

Konfirmanden foreslår, at vi kan sende noget god mad og vin hen til hende, for hun bor ikke så langt derfra, og så sende video fra festen. Men det er jo ikke det samme.

Har du et forslag til, hvad vi kan gøre?

Lige så snart der er en, der siger til mig, at noget ikke kan lade sig gøre, så tænder det en ild og en stor lyst til at modbevise påstanden om at måtte opgive. Derfor skal vi nu se på de muligheder, der er.

For det første skal du hurtigst muligt droppe berøringsangst og tage din søster med på råd. Forklar hende, at I er i den her situation, og lad hende selv være en del af løsningen. Hun ved jo godt, at hun sidder i kørestol, og hun ved godt, hun vejer en del; det er kun ydmygende, hvis I lister rundt om hende. Bed hende om et møde, og sig, I er interesserede i at løse konfirmationen, så hun føler sig set, behandlet med værdighed og holdt opdateret, så alt foregår trygt og godt.

Mit bud er, at I ringer til en hjælpemiddelcentral. Jeg ved, der findes transportable ramper, og der findes kørestole, der kan køre på trapper, men det er vigtigt, at der er professionelle til at råde og udføre de opgaver, for der er mange skrækeksempler på velmenende familiemedlemmer, der lige vil give en hånd med og styrter ned ad trapper eller tager fat forkerte steder på kørestolen. Vi skal ikke have nogen ulykker.

I første omgang ringer I altså rundt for at undersøge, hvilken professionel hjælp I kan få. Så må I tage den derfra, alt efter de svar I finder. Men drop fløjlshandskerne, lad være med at arrangere videoopkald og alt muligt halløj. Svesken på disken, og tag en snak med søster. Hun skal være med hele vejen. Det er bedst for alle.

God fest og tillykke med konfirmanden.

Kærlig hilsen Puk