Mine børnebørn er uopdragne

Som mormor skal man nyde sine børnebørn og ikke prøve at opdrage på dem – det ved jeg godt. Men to fødselsdage med en måneds mellemrum har alligevel fået mig til at tænke nogle tanker.

Min datter har en dreng, der er fyldt 10 år, og en pige på 13 år. Vi har været til fødselsdag, hvor også deres farmor samt en onkel og faster var med. Begge gange samme forløb:

Fødselsdagsbarn står klar i døren til at flå papiret af gaven og går derefter ind på sit værelse for at sende billeder til vennerne eller lægge det på et eller andet socialt medie.

Så er der serveret mad. I det ene tilfælde lagkage og boller om eftermiddagen, i det andet middag om aftenen. Fødselsdagsbarn vender tilbage til bordet for en kort bemærkning, får lov til at gå ind på værelset, indtil lagkagen serveres, og vi synger fødselsdagssang. Igen retur til værelset og kontakten med vennerne på telefonen.

De er måske til stede sammen med de voksne i højst en halv time i løbet af sådan et arrangement. Jeg har begge gange forsøgt at få en snak i gang om skole og fritidsinteresser – det har de dog før gerne villet tale om. Men nu gider de ikke.

Jeg har prøvet at sige til min datter, at det ikke er meget, man ser til børnene, men hun siger, at de har jo så travlt med deres kammerater.

Skal jeg bare lade det være og finde mig i den sparsomme kontakt? Jeg synes, det er dårlig opdragelse. Men det skal jeg nok lade være med at nævne.

Har du nogen idé om, hvorvidt det er almindelig praksis i dag? Det kan da godt være kedeligt at sidde og tale med de voksne i timevis, men det er jo heller ikke det, jeg efterspørger. Bare lidt mere kontakt og interesse.

Man skal som bekendt vælge sine kampe, og jeg ville ikke tage kampen på en fødselsdag.

Jeg kan godt se, det ville give mening, at fødselsdagsbørnene sad lidt mere med ved bordet og lærte at konversere, men hvis forældrene ikke synes, det er vigtigt, så ville jeg personligt ikke blande mig i deres måde at holde fest på.

Hvis du ønsker mere nærvær med dine børnebørn, så lav nogle aftaler med dem. En eftermiddag, hvor du har dem alene og har mulighed for at tale lidt mere. Måske en fast dag om måneden. Eller hver anden måned.

Skab din egen kontakt til dine børnebørn. Find noget, hvor de har lyst til at deltage, og giv dem stunder, hvor de mærker værdien af en samtale og nærvær.

Børn har travlt i dag. Jeg ved ikke, om det er almindelig praksis, måske?

Men når jeg tænker tilbage på min egen barndom, tror jeg egentlig, at jeg også var væk fra bordet ret hurtigt. Jeg var vist bare ude at lege i stedet for.