Hanne er skoleven

Hvordan er det nu lige med navneords endelser i ubestemt flertal? Og hvad med bestemt ental?

Det er torsdag formiddag på Sølvgades Skole i centrum af København, og 3.v. har dagens første dansktime med deres klasselærer, Bushra Ramzan. Hun forklarer dagens opgaver, inden hun beder børnene om at finde sammen i små grupper og gå i gang med Stav-bogen.

lligevel ryger der kort tid efter flere små pegefingre i vejret, der har brug for hjælp til at forstå, hvordan de tomme linjer i bogen skal udfyldes. Og her kan hånden nogle gange hænge længe, selv om 3.v. er en klasse med kun 19 elever, og ventetid huer bestemt ikke 10-årige Sulajma og 9-årige Eva.

– For hvis vi ikke når at lave det i skolen, skal vi lave det derhjemme, og det er ret irriterende, hvis vi bare har ventet på at kunne få hjælp, siger Eva.

Derfor er de og deres klassekammerater rigtig glade for 71-årige Hanne, der er klassens skoleven, selv om hun for længst er gået på pension. Hver torsdag formiddag møder hun ind i klassen og er lige det ekstra sæt hjælpende hænder, der ofte kan være brug for.

– Hanne er bare rigtig sød, og så er hun god til at forklare tingene, så jeg forstår det, siger 9-årige Lilje.

Hanne Herborg Henriksen har været skoleven i seks år og har fulgt 3.v. siden 1. klasse. De kender hende, hun kender dem, og hun nyder at være en del af børnenes skolegang. For selv om Hanne selv har fem børnebørn i alderen fra et halvt til 11 år, synes hun, at det er mindst lige så givende for hende at få et indblik i, hvordan folkeskolen er i dag.

– Mine to ældste børnebørn går i skole i Sverige, så når de fortæller om, hvordan det foregår på deres skole, fortæller jeg, hvordan vi gør det her på Sølvgades Skole. Det er meget rart at følge med i samfundet, så man kan snakke med. Samtidig synes jeg jo også, at jeg er med til at give børnene noget andet end kun læring. Jeg tror, at børn har godt af at møde ældre generationer i skolen, som supplerer lærernes undervisning, siger Hanne, der er eftertragtet i klassen.

Skaber ro og nærvær

I løbet af timen når hun således rundt til flere, der hurtigt fanger forklaringen og kommer videre i teksten.

Det mærker også klasselæreren, Bushra, der virkelig værdsætter samarbejdet med Hanne. For den ekstra tid, hun får frigivet, kan hun bruge på både de elever, der har sværere ved grammatikken, men også til de elever, der er klar til at hoppe videre til næste udfordring.

– Hanne skal ikke udfylde min rolle som lærer på nogen måde. Hun skal heller ikke være opdragende, men være et par ekstra hænder, der kan trøste og hjælpe dem, der har brug for støtte. Hun har været en stor hjælp på ture ud af huset, og da børnene skulle lære selv at logge ind på skolens computere i 3. klasse, var hun en stor hjælp. For nærmest alle børnene havde svært ved at huske deres koder, så der var virkelig brug for ekstra hænder, smiler Bushra, der ser det som ren luksus, at Hanne kommer hver torsdag og bare er der.

– Det skaber en helt anden ro og giver mulighed for et nærvær og en fordybelse, som jeg og børnene virkelig nyder, siger Bushra.

Det er igennem Ældre Sagen, at Hanne er blevet skoleven. Organisationen har et korps af frivillige skolevenner og børnehavevenner, som er tilknyttet forskellige skole og institutioner rundt om i landet. Tilbuddet er gratis, og koordineringen foregår i Ældre Sagens lokale afdelinger, der sørger for, at det formelle omkring samarbejdet er på plads.

Man aftaler også selv med skolerne, hvilke aktiviteter der passer, og det kan være alt fra læsetræning, højtlæsning, håndarbejde og til fortællinger om gamle dage.

Hanne kommer fast i dansktimerne, og med en fortid som udviklingschef på Pharmakon, der er et farmaceutisk uddannelses- og udviklingscenter, er det at undervise ikke ukendt for hende. Kun at eleverne nu er børn.

– Det synes jeg kun er skægt. Jeg nyder det virkelig og synes, det er livsbekræftende at være en del af noget, selv om man er gået på pension. Jeg kan kun anbefale det, lyder opfordringen fra Hanne.