Jeg har tænkt og tænkt, og nu er jeg kommet frem til en løsning på et problem mellem min mand og mig, men jeg tør ikke dele det med nogen i det virkelige liv. Med det mener jeg, at jeg ikke tør sige det ansigt til ansigt til f.eks. veninder. Derfor får du et brev – og lov mig, at du ikke skælder ud …
Jeg har været gift i mange år. Jeg elsker min mand. Vi har fire børn, den mindste er to et halvt år. Jeg har haft små børn i over 10 år, og jeg har passet mit job mellem graviditeterne. Jeg har også passet hus og have, da min mand arbejder meget. Alt det er jeg indforstået med.
Men Puk, jeg er så træt, og når min mand kommer hjem, har han lyst til sex, og det har jeg simpelthen bare slet ikke. Jeg er helt energiforladt og udmattet, og jeg kan ikke stille min krop til rådighed for ham, og det piner selvfølgelig både os begge. Han føler sig afvist, og jeg føler mig som en meget dårlig kone. Hans behov har altid været større end mit, og jeg har dyrket sex med ham, fordi jeg mente, at jeg skulle, men nu kan jeg ikke mere. Ikke i øjeblikket.
Jeg er så træt. Jeg vil ikke miste ham eller vores familie, og han er en helt vidunderlig far.
Nu er denne idé så begyndt at spire, for jeg har tænkt mig at foreslå ham at finde sig en særlig tæt veninde de næste år. Én, han kan dyrke uforpligtende sex med, så han kan få dækket sine behov, men som han ikke forelsker sig i, og så bliver han hos mig og vores børn.
Så … nu fik jeg sagt det. Hvad synes du om den idé?
Den sextrætte
Jeg er ikke helt tilfreds med din signatur. Du er så meget andet end sextræt. Du er mor, du er hårdtarbejdende, du er ærlig, du er fortvivlet, du er opofrende, og du er parat til at gå meget langt for at bevare dit ægteskab.
Du må ikke se ned på dig selv, fordi du ikke har overskud til din mand. Og jeg kunne ikke drømme om at skælde ud. Aldrig i livet.
Jeg fornemmer på dit brev, at du har gjort alt, du kunne, og nu kaster du håndklædet i ringen for ikke selv at gå i stykker. I princippet og på papiret er det jo en rationel idé, du bringer på banen. Din mand får dækket sit behov, og du beholder ham i dit liv, men meget afhænger af, hvordan han modtager dit tilbud. Der er så mange ukendte faktorer, at det er svært at vide, hvordan din idé vil udspille sig i virkeligheden, men du kan jo foreslå ham muligheden og se, hvordan han reagerer.
Jeg kunne komme med lange formaninger, om at din mand skal respektere det sted, du er i livet, og sætte egne behov på standby, men jeg kan også argumentere for, at sex er et meget stort behov, og for en del mennesker er det nærmest altafgørende for, om de kan fungere.
Jeg kunne også opfordre dig til at tage dig sammen og gå ind i det erotiske rum med din mand og bruge de hjælpemidler, der skal til for at vække din lyst, men jeg fornemmer slet ikke, at det er der, du er. Du er forbi det hele. Du er træt, træt, træt.
Dit generøse tilbud kan vise sig at være genialt, men det kan også ende i en katastrofe. Der er ikke andet at gøre end at debattere det med ham. Det er kun jer to, der kan træffe beslutning om, hvad der duer for jer.
Du skal tage mod til dig, og så skal du få fortalt ham om dine tanker. Vær forberedt på, at han kan reagere på rigtig mange måder. Han kan blive vred, han kan blive rørt, han kan stirre måbende på dig, og han kan blive tænksom og gå ind i idéen. Du må tage det, der kommer.
Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvordan folk reparerer deres parforhold, men jeg vil bede dig om at tænke det rigtig godt igennem og tale meget med din mand om alle de følelser, dit forslag kan afstedkomme, og så skal I sammen have nogle klare retninger for, hvordan det skal eksekveres.
Jeg ønsker dig held og lykke. Jeg håber virkelig, at din mand anerkender dig og ser, hvor langt du vil gå for at beholde ham.
Varme hilsner fra Puk
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?