Jeg stoler ikke på min kæreste

For tre år siden mødte jeg en skøn mand, det var nærmest kærlighed ved første blik. Jeg havde boet alene med mine børn i nogle år, og min ældste var lige flyttet hjemmefra.

Da den yngste for et år siden også flyttede, rykkede jeg ind hos kæresten i hans hus. Han har en datter, som bor hos os hver anden uge. Vi har det dejligt sammen på alle måder, men i de sidste måneder er han begyndt at forandre sig.

Jeg har været i et forhold med utroskab før, så jeg kender signalerne! Han har pludselig mere overarbejde og flere udenbysopgaver. Han er meget omhyggelig med sin telefon, men det lykkedes mig nu alligevel at kigge i hans beskeder en dag. Her var hede beskeder fra en kvinde. Og jeg tror, at jeg ved, hvem det er. Nemlig en, han møder i forbindelse med sit job.

I de uger, hvor kærestens datter er hos os, er alt fint nok, han er en rigtig god far, og vi laver mange ting sammen. Men de andre uger ser jeg mindre og mindre til ham.

Min kæreste er en meget charmerende og udadvendt mand, og min kusine, som har kendt ham siden skoletiden, var så “venlig” en dag at underholde mig med, at han jo var kendt for ikke at kunne nøjes med én kvinde!

Jeg er egentlig ikke bange for, at han skal forlade mig, men jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op, for jeg kan ikke konfrontere ham med, at jeg har kigget i hans telefon. Det vil han blive meget vred over og kalde et tillidsbrud.

Jeg overvejer, om jeg bare skal lukke øjnene, men jeg har svært ved at forlige mig med, at han har en anden. Vi er begge to omkring 50.

For nogle uger siden modtog jeg en klage fra en læser, der mente, at jeg var blevet for vag i mine svar. Jeg forklarede, at jeg muligvis er blevet lidt mildere med alderen, jeg har trods alt haft over 10 år her i brevkassen og har altid haft det bedst med at se sagen fra flere sider og skabe forståelse i stedet for konflikt, men ...

Denne gang tager jeg min måske lidt mere skarpe side frem: Jeg kan simpelt hen ikke se, hvorfor du skulle lukke øjnene for utroskab, hvis det piner dig?

Du må gå til bekendelse og sige, at din kærestes adfærd har ført til, at du blev usikker og derfor kiggede i hans telefon. Det er jo sandt.

Det er muligvis ikke i orden at kigge i telefonen, men nu har du gjort det. Det er heller ikke i orden, at din kæreste ser en anden bag din ryg. Selvfølgelig bliver han sur og vil sikkert benytte lejligheden til at skyde skylden på dig og måske få det til at handle om telefonen.

Men i bund og grund handler det om, hvorvidt du vil være i et forhold med en mand, du føler snyder dig.

Vil du det?

Jeg håber ikke, at din alder skulle være et argument for, at du skal lukke øjnene og tåle noget, der piner dig. Niks, min ven.

Op med hagen, hvis troskab og tillid er en grundpille i din opfattelse af et godt forhold, kan jeg simpelthen ikke se, hvorfor du skal leve med en mand, der giver dig det stik modsatte. I må se at få talt ud.

Om du kan tilgive utroskab, og om I kan begynde forfra, ved kun I, men svesken på disken. Det er for mig at se den eneste løsning, ellers bliver du ædt langsomt.