Opskrifter

Omvendt tærte med peberfrugt

Mandag, 5. september 2011af Redaktion
Tærten bages i en kraftig stegepande, der kan tåle et komme i ovnen, eller i en rund form med fast bund

(4 pers.)

Dej
150 g hvedemel
Et nip salt
100 g smør
½ dl ymer

Fyld
3-4 peberfrugter i forskellige farver
1 lille, rød chili
2 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
1 tsk. salt
Groftkværnet peber
1 tsk. vineddike
100 g italiensk mozzarella
100 g revet granaost

TÆRTETIPS

En tærtebund skal opfylde flere ting. Den skal være sprød, men alligevel fast, og så må den ikke være for tyk. Brug koldt smør og bland dejen hurtigt.
I en foodprocessor må dejen ikke mikses for længe, så bliver den sej og mindre sprød, når den bages. Dejen kan trykkes ud i formen eller rulles ud og lægges i formen.
Den skal hvile koldt, mindst 30 min., inden den prikkes med en gaffel og forbages. Tærtedej kan krydres med sesamfrø, hakkede krydderurter eller revet parmesanost. Man kan lave en mere mager tærtedej ved at erstatte halvdelen af smørret med omkring 1 dl kvark, men så bliver den knapt så sprød.

Smuldr smør og mel til en grynet masse. Tilsæt ymer og ælt hurtigt dejen sammen. Rul dejen ud i en cirkel som stegepanden og læg den køligt et kvarters tid.
Fyld: Tag kerner og frøstol ud af peberfrugter og chili. Del peberfrugterne i 5-6 stykker og hak chilien. Pil og hak hvidløgene. Steg peberblandingen 5-7 min. ad to gange på den valgte pande, det hele kan ikke være der på én gang.
Kom hele peberblandingen tilbage på panden, tilsæt hvidløg og krydr med salt, peber og vineddike. Hæld væden fra mozzarellaen og skær den i tynde skiver. Læg dem oven på peberblandingen sammen med granaosten. Kom dejlåget over og fold det lidt ned om fyldet ved siderne. Prik nogle huller i låget og sæt panden i ovnen på midterste rille ca. 25 min. ved 225°. Lad tærten stå et øjeblik, inden den løsnes i kanten og vendes rundt, så tærtebunden kommer nederst og peberfrugterne øverst.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Mange flere tærter...


Svampetærte med
sellerisalat


Skaldyrstærte med
rød peberfrugtcreme


Spinattærte med
gedeost


Provencalsk pære-
tærte











Godt redskab til grønsagerne

Börner mandolinjern skærer i skiver, tern og julienne i flere forskellige tykkelser og bredder. Fås for 199 kr. i shoppen (link fjernet)

Find flere opskrifter på tærter her...


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)