Jørgen Olsen stiller op til tysk Melodi Grand Prix

Sammen med brormand Niels har Jørgen Olsen solgt otte millioner plader og cd’er. Og så er Brødrene Olsens opsamlingsplader slet ikke med i regnestykket.

Her i december blæser hans musik også ud af radioen – eller nærmere fjernsynet – hos vores tyske naboer, for sangen ”Lights of Freedom” er blevet et af julens store hits i de tyske tv-shows. Det er en duet mellem Jørgen Olsen og den tyske slagersangerinde Alexandra Hoffmann. Sangen er produceret af danske Sten Lindegaard og inkluderet på Alexandras soloalbum fra i år, ”Grün”. Jørgen har forfattet teksten i samarbejde med Tobias Reitz og egenhændigt skrevet musikken. De to sangere har nu lagt billet ind på at blive musikkunstnere i næste års tyske Melodi Grand Prix.

Hvordan er dit aktuelle tyske samarbejde kommet i stand?

– Jeg blev ringet op af Sten Lindegaard, som var på udkig efter en god sang til Alexandra Hoffmann og ville høre, hvad jeg havde liggende af halv- og helfærdige numre. ”Lights of Freedom” havde jeg allerede indspillet og udgivet som en støttesang til Ukraine under titlen ”Fight for Freedom”, og efter en let omskrivning af teksten egnede den sig perfekt til formålet. Det har i mange år været en drøm for mig at udfolde mig mere i det tyske. Jeg har optrådt en del dernede, og i vores pure ungdom arbejdede Noller og jeg meget i det daværende DDR. Der indgik vi selvfølgelig i en eller anden forstand i det kommunistiske styres imagekampagne, men vi blev behandlet som konger.

Hvordan skal du holde jul i år?

– I år er et af de år, hvor vi ikke skal være sammen med vores børn og børnebørn. I stedet fejrer vi jul med min kone Lenas bror og søster og deres ægtefæller. Vi bliver syv-otte stykker omkring julebordet.

Hvem inspirerer dig?

– Cliff Richard var mit første idol, og albummet ”The Young Ones” var den første plade, jeg købte. Cliff har en unik evne til at vælge de helt rigtige sange at synge. Og så har jeg været så heldig at møde ham og opleve, at han også er et fantastisk menneske. Jeg kan faktisk ikke rose ham nok. The Beatles må også nævnes blandt mine helte. Lige så snart, en sang er Beatles-agtig, spidser jeg ører og kommer i bedre humør. Jeg har selvfølgelig også hørt gutternes eget nye udspil, og jeg må bare sige, at det er forrygende, hvad man kan gøre i dag med teknikkens hjælp. Jeg har aldrig mødt Paul McCartney, men han er helt klart det nulevende menneske, jeg helst ville hilse på.

Hvad gør dig glad?

– Søde mennesker, god popmusik, fester og smukke kvinder. Jeg er også glad for flotte biler og er selv den lykkelige ejer af en Aston Martin.

Hvornår har du sidst grinet?

– I maj var jeg i Liverpool i England og så blandt andet John Lennons barndomshjem, men jeg oplevede også en by fuld af glade, humoris­tiske mennesker. Da jeg var en tur gennem tunnelen under Mersey-floden, så jeg for eksempel en graffiti med den finurlige ordlyd ”Og alt dette bare for at komme til Birkenhead”. Det morede jeg mig meget over.

Hvad har været højdepunktet i dit liv?

– I 1971 kom både Noller og jeg med i musicalen ”Hair”. Jeg fik hovedrollen, og forestillingen blev den begivenhed, der på alle måder satte ting i gang for os. Johnny Reimar tog os med til England, hvor vi indspillede vores første album med dirigenten og arrangøren Peter Knight, der var berømt for sit samarbejde med Moody Blues. Vi blev også inviteret til USA, men det blev ikke til noget. Jeg var 21 år og turde ikke tage ansvaret for min bror, der kun var 17.

Og i din karriere?

– I sagens natur er der intet, der overgår vores Eurovision-sejr i 2000. Vi havde ikke set den komme, selv om begejstringen i salen var til at mærke. Det var ved den lejlighed, jeg modtog belønningen for mit lange, fantastiske liv med musikken.