Svært for farmor og farfar

Vi blev i 2014 bedsteforældre til en lille pige – det var bare lykken. Vi glædede os så meget, til hun skulle komme, men vores svigerdatter sagde til mig, at nu skulle jeg huske, at jeg var farmor og kun farmor.

Alting blev bare værre. Vores søn måtte ikke snakke med os, selv om vi ellers plejede at ringe hinanden op to minutter for at høre, hvordan dagen var gået. Men det måtte han ikke, da ”det ikke var normalt”.

Da de skulle giftes, hørte vi det ude i byen, mens hendes familie vidste det. Jeg ringede til min søn og sagde, at det vil jeg gerne have hørt fra ham og ikke ad omveje, og han sagde, at når svigerfamilien vidste det, skyldtes det, at hos dem fik man kun en gave den dag, man blev gift.

Kort efter hørte vi, at de skulle have endnu et barn, og der blev jeg lidt sur igen, og der gik otte måneder, før vi overhovedet så barnet.

Det er ikke altid nemt at være farmor og farfar, men jeg vil gerne vide, hvis der er noget stort på vej, for vi bliver da kede af at høre det andre steder.

Vi har ikke megen kontakt til de to unge, men en dag ringede vores svigerdatter og fortalte, at vores søn havde hævet 50.000 kr. på deres konto. Jeg sagde til min mand, at vi måtte få fat i vores søn, for der måtte være noget helt galt. Sønnen fortalte, at hans liv var et helvede, og at han var på kokain og skyldte penge væk. Vi hjalp ham ud af misbruget, og min mand tog fri fra arbejde i fem uger, hvor han fulgte ham nat og dag.

Men jeg har fået det endnu værre med vores svigerdatter. Og her kommer det store problem. Vores søn rejser meget med sit arbejde, og han plejer at ringe til os fra lufthavnene for lige at sige hej. Her aftaler vi også f.eks. besøg af vores børnebørn.

Den ældste er ni år og kan forstå mange ting. En dag, hun er på besøg, siger hun, at hun slet ikke kender sin fars familie, og jeg siger, at en dag skal jeg nok fortælle. Hun mener så, at hun er stor nok til at forstå, så jeg fortæller, hvem der er hvem. Næste gang, hun kommer, siger hun, at hendes mor har sagt, at vi ikke må tale om det, og så siger den lille pige ”det gør vi så ikke, for så er jeg bange for, at vi ikke må komme og besøge jer mere”. Vores søn ringer heller ikke længere til os.

Hvad skal vi gøre? Skal vi glemme alt om dem og lade dem leve deres liv?

Jeg vil lige sige, at vi aldrig har haft et dårlig forhold til vores børn, og at alt var godt, før de fik børn, mens det heller ikke dengang gik godt mellem vores svigerdatter og hendes forældre.

Jeg synes ikke, I skal give op, men I skal skrue forventningerne ned. Lige nu får I ikke en stor lykkelig familie. Måske kommer det senere, men lige nu er der mange ubekendte og mange konflikter.

Læg jeres fokus på børnebørnene. Ræk ud og søg samvær med dem. Ring, skriv, fortæl, at I elsker børnene og undgå at gå ind i samtaler, som skaber uvenskab.

Gør det til et mål at vise børnebørnene, hvad uforbeholden kærlighed er, og lad dem se, hvordan man kan blive elsket, uden at der er glasskår på gulvet. Hvis I rammer et emne, der kan føre til konflikter, så afled konflikten og lad være med at gå ind i lange forklaringer om uenigheder mellem voksne.

Lad børnene være børn. Jeg tror, I inderst inde har et godt og vigtigt forhold til jeres søn. Hvis det var muligt for din mand at afruse jeres søn, betyder det, at de to har en relation, som jeres søn har tillid til. Den forbindelse må I ikke kappe. Den relation er vigtigt både i forhold til jer som familie, men også i forhold til hvilken far børnene har.

Det er umuligt at vide, hvorfor jeres svigerdatter er så sur på jer. Kan jeres søn have sagt nogle usande ting til hende? Når man er misbruger og dybt afhængig, kan sandheden somme tider blive et offer. Misbrugere siger meget ofte usande ting og spiller folk ud mod hinanden for at finde veje til at få deres stof og skjule deres misbrug. Kan det eventuelt være en del af grunden?

Jeg synes, din mand skal kontakte jeres søn og få en god snak med ham om, hvorfor han gemmer sig. Det er vigtigt at vide, om han er i problemer igen, eller om han selv har svært ved at løse situationen med uvenskabet mellem jer og svigerdatteren. Gør brug af den tætte relation mellem de to.

Måske er det ikke dig og svigerdatteren, der skal løse det, men måske skal de to mænd finde en vej. Mænd har ofte en anden måde at tale sammen. Det ved jeg fra min egen søn og hans far. De to har anderledes samtaler end min søn og jeg.

Mit bedste bud her og nu er, at din mand tager kontakt til jeres søn og ser, om de to kan finde en god vej sammen.

Jeg ønsker jer stort held og lykke.