Min svigerinde er en tyran

Jeg har været gift med min mand i 10 år, og vi har et stærkt og solidt ægteskab. I min store familie kan vi debattere alt mellem himmel og jord og give hinanden plads, men i min mands familie er det helt modsat, for hans storesøster styrer totalt alt ud fra en Hyacinth Bucket-facitliste over rigtig og forkert opførsel. Det drejer sig ikke nødvendigvis om store etiske spørgsmål; man kan f.eks. sagtens få en skideballe, hvis man begynder med frokostbordets karrysild i stedet for de marinerede – og omvendt.

Stemningen ved samvær i min svigerfamilie er altid meget anstrengt, fordi svigerindens koleriske opførsel og temperament ”lammer” alle, og vi er lettede, når arrangementet er ovre. Jeg ved ikke, hvorfor familien har ladet det komme så vidt, min mand siger, at hun altid har været sådan, og at ”hvis hun får ret, får vi andre fred”.

Lige da jeg var kommet ind i familien, holdt hun stor 55-års fødselsdag, hvor min mand og niece (hovedpersonens datter) sad lammede af angst under maden, fordi de var blevet tvunget til at holde meget flatterende taler, hun selv havde skrevet.

Min svigerinde kæler med den ene hånd og slår med den anden, og særligt slemt er det over for min invalide og demente svigermor, altså hendes egen mor. Fordi ”sådan gør man” slæbes min svigermor med til alle arrangementer, hvor hun i store smerter og uden at forstå noget bliver sat til skue for bordenden, mens hendes datter kritiserer hendes påklædning og vægt, hvordan hun spiser osv.

Jeg har accepteret, at min svigerfamilie har affundet sig med tingenes tilstand, og jeg har for min mands skyld valgt at spille med, fordi hun altid har holdt mig uden for sine nedrakninger.

Men nu er jeg blevet ramt af hendes vrede. I sommer var jeg flere gange indlagt på grund af en livsfarlig bakteriesygdom, og for nemmest at informere familie og venner om situationen lagde vi et billede fra sygesengen på Facebook og beskrev kort situationen. Undervejs hørte vi intet fra svigerinden, men efter udskrivelsen fik jeg et møgfald på gaden, fordi mit opslag havde været dybt pinligt for hende, for ”den slags” viste man ikke offentligt …

Jeg blev såret, men mest af alt vred, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal forholde mig til hende fremover. Min mand har sagt til hende, at jeg blev ked af hendes overfusning, men det kalder hun hysteri.

Jeg vil ikke sætte min mand i en dårlig situa­tion ved fremover at boykotte hans søster, men jeg vil heller ikke finde mig at blive behandlet på den måde. Jeg kan acceptere, at svigerfamilien har nogle dynamikker, hvor de har tilladt hende at bestemme alt, men hun skal ikke bestemme over mig.

Hvad gør jeg?

Du har selv svaret. Du skriver det direkte. Du vil ikke finde dig i at blive behandlet på den måde, men du kan godt acceptere, at din svigerfamilie har de dynamikker.

Det er da lige præcis løsningen. De gør sådan, men du gør sådan. Hun har haft et meget stort råderum, og det er ikke din opgave at stoppe den dynamik, men du kan sætte grænser for dig selv. Hvis hun overfuser dig, så sig fra.

Jeg kan selv synes, det er lidt besynderligt, når folk melder store livsbegivenheder ud på de sociale medier, men det er et personligt valg, som du og din mand traf, så stå ved det.

Hvis du vil have en tyran i dit liv, så lad hende fortsat styre, hvis ikke, så sæt grænser for dig selv. Jeg er træt af at opleve så mange mennesker liste rundt om en enkelt person, fordi de ikke tør sige fra. Det sker i virkelig mange hjem. Folk opfører sig ofte idiotiske, fordi vi giver dem lov.

Du lyder fornuftig. Du gennemskuer, hvad der sker. Sig fra, når det går ud over dig.