Skal min mand med til fødslen?

Jeg er gravid, nu halvvejs, med vores første barn. Min mand og jeg har sammen besluttet, at han ikke skal med til fødslen, og mens jeg føder, vil han være på sygehuset eller hos familie, som bor fem minutter derfra.

Jeg har spurgt min mand om hans holdninger, om han vil klippe navlestrengen osv., men det vil han under ingen omstændigheder. Han er ligeglad med at være til stede under fødslen, for den siger ham ikke noget, selv om han glæder sig til at blive far og til at møde vores barn.

Jeg har læst artikler skrevet af en fødselslæge, som handler om, at efter at det er blevet almindeligt, at fædre er med under fødslerne, er antal af fødselskomplikationer steget, og fødslerne er blevet længere. Det skulle skyldes, at mænds tilstedeværelse og angst distraherer kvinden, så oxytocinen falder hos kvinden, så hun har svært ved at opnå fødslestrancen.

For mig giver det god mening. Jeg kan sagtens forestille mig, hvor meget min mands snak vil distrahere mig, og hvor irriteret jeg vil blive af at se ham sidde og gabe i en stol, mens han ser TikTok-videoer.

Nu, hvor det er min første og nok også sidste fødsel, vil jeg gerne kunne opleve den, som den kommer, uden forstyrrelser, og arbejde med veerne. Og det bliver ikke muligt med min mand på stuen. Jeg elsker ham højt, men han kan være lidt af en pivefis og er meget rastløs og har svært ved at lægge sin telefon fra sig. Det vil ikke være en hjælp for mig at have ham på stuen. Og min mand har fuld forståelse.

MEN … svigerfamilien, et par veninder og andre i vores omgangskreds deler ikke samme forståelse og er ret forargede over, at jeg ønsker at føde uden ledsager. Især hos svigerfamilien er jeg blevet ret upopulær, selv om min mand og jeg har fortalt, at det er en fælles beslutning. Og alligevel er det mig, de er sure på.

Nogle mener, at en far skal være til stede under fødslen, så de kan knytte sig. Men min mor klarede fødslen af mig alene, fordi min far var på arbejde og ikke kunne nå hjem før dagen efter, og min far og jeg har et tæt forhold alligevel, så den holdning deler jeg ikke. Måske er min mors erfaring også inspiration til, at jeg kan føde uden en ledsager, og jeg derfor er helt tryg ved tanken og finder det som et naturligt valg.

Men jeg er nu blevet i tvivl om, hvorvidt jeg skal lade min mand komme med alligevel, så vi undgår de sure miner, når vores barn kommer til verden. Eller skal jeg holde fast i den fødsel, som jeg er mest tryg ved, og som jeg kan glæde mig til?

Til lykke med, at I snart skal være forældre. Det er en stor glæde.

Lad endelig ikke skænderier med familie og venner forpeste den søde ventetid (som i øvrigt kan være ret besværlig). Det eneste, jeg ved om fødsler, er, at da det kom til stykket, og jeg selv skulle føde, blev det ret anderledes, end jeg havde forestillet mig.

Jeg havde set en naturlig fødsel uden hjælpemidler for mig, men endte i veer i 48 timer og fik både, lattergas, vestimulerende, steriltvandspapler, morfin og epidural. Jeg regnede med at føde i vand, men da jeg kom ned i karret, hadede jeg det og ville” fandme op” så hurtigt som muligt. Så alt det, jeg havde set for mig, skete slet ikke. Men ud kom min dejlige og velskabte søn.

Man kan godt lægge en masse planer, men vær åben for, at ting trækker i en anden retning. Jeg synes egentlig, at din mand skal være på hospitalet. Måske får du pludselig lyst til at holde ham i hånden. Måske er det hele fuldstændig fredeligt, og så føler du, at du alligevel gerne vil dele oplevelsen. Så er det altså ret skønt, at han sidder lige ude på gangen.

Du kan finde artikler med holdninger både for og imod, om far skal være med. Så du kan læse præcis det modsatte af det, du refererer til, men også det, der underbygger den teori, du selv hælder til.

Når alt kommer til alt, er der nok gennem menneskets historie født flest børn uden deres fædres tilstedeværelse, men det betyder ikke, at far ikke kan have en god funktion. For tingene ændrer sig, og her i Danmark var det først i 1980’erne, at fædre for alvor blev inviteret ind på fødestuen.

Det er egentlig lige meget, hvad dine venner og familie mener om projektet. De skal nok komme til at elske barnet alligevel. Det vigtigste er, at både du og din mand er trygge ved jeres beslutning. En gennemsnitlig fødsel tager omkring 12 timer, så der er jo lidt tid til at ombestemme sig. Derfor synes jeg, din mand skal være lige i nærheden, og så er jeg sikker på, at når det går løs, finder I ud af, hvad der virker bedst.

Held og lykke.