Falkemandens sidste sæson: Jeg vil være fri

Det var, da han sad derude – alene i vildmarken – at det gik op for ham. At det travle arbejdsliv, han levede hjemme i Them, ikke kunne fortsætte. Stilheden havde givet luft til tankerne – selv den mistede hukommelse begyndte at rumstere igen og slettede billeder fra barndommen dukkede pludselig op.

Det var, som om jo længere tid han var alene, jo klarere så han. Trods kulden, manglen på mad og savnet af familien derhjemme. Han nåede op på 60 dage alene i sit eget selskab, og han tabte sig 22 kilo, før han blev hentet. Som vinder af tv-programmet ”Alene i vildmarken” og fast besluttet på, at det simple liv skulle med ham hjem.

I dag er det fem år siden, og intet blev, som Flemming Sanggaard havde planer om. Faktisk skete det stikmodsatte. Han fik så travlt, som han aldrig nogensinde havde haft.

– Telefonen kimede konstant, og jeg besvarede mails om natten for at følge med. Jeg var blevet et kendt ansigt, som alle ville se, siger Flemming med et skævt smil.

For der skjuler sig en alvor bag det stille smil, og den har han erkendt, at han er nødt til at reagere på. Han spejder ud over de mange tønder land, han ejer. Hvor en flok bisonokser græsser foran ham, og hans hjem og forretning ligger for enden af den 137 meter høje bakketop, han står på.

Alle tilbygninger har han selv bygget. Han har arbejdet dag og nat, slidt flere koner op, som han siger, og bildt sig selv ind, at falkonerlivet var en lang ferie. For han levede jo af sin passion for rovfugle. En fascination, der spirede allerede i barndommen, hvor han blev bedste venner med krager og alliker, som han gjorde så tamme, at de fulgte efter ham til skole.

I dag er det falke, havørne, høge og ugler, der flyver efter ham. Forskellen er dog, at de ikke er følelsesmæssigt tilknyttede, men mere interesseret i at komme nemt til det stykke kød, han bærer i lædertasken omkring hoften.

Kroppen siger fra

For Flemming er Falkemanden. I 17 år har han drevet Silkeborg Ørnereservat, hvor man kan komme helt tæt på hans rovfugle. Opleve deres fantastiske jagtinstinkt og flyveegenskaber i samarbejde med ham. Det kræver viden, træning og tid at have 36 rovfugle. Hver eneste dag, uanset om der er publikum eller ej, skal rovfuglene passes og trænes, og i alle årene har Flemming selv afholdt alle shows. Fordi han ville, og fordi det var ham, gæsterne ville se.

Efter sin medvirken på landsdækkende tv har han også kunnet tilføje foredragsholder til sit cv. Han har været rundt i utallige seniorklubber, foreninger og virksomheder for at berette om, hvordan han overlevede så længe i vildmarken – og efterspørgslen er der stadig.

– Min plan var at tage så meget ind af foredrag og shows som muligt, fordi jeg forventede, at interessen hurtigt ville ebbe ud, da der jo kommer jo en ny vinder hvert år. Men folk vil stadig se mig, erkender Flemming, der i den travleste tid også valgte at udvide forretningen med en bisonburgerbar med bøffer fra bisonoksefarmen ligesom en festsal med beværtning til arrangementer og fester også blev en realitet.

Stedet voksede, og Flemming løb bare stærkere. Ud af det blå kom advarslen for to år siden. Midt under et show, hvor rovfuglene atter imponerede publikum, sank falkemanden sammen. Han måtte hentes af en ambulance, og på sygehuset fik han den besked, han ikke har kunnet ignorere siden.

Hans hjerte er slidt. Han har fået indopereret en hjertestarter, medicin er blevet en fast del af hans liv, ligesom smarturet, der holder øje med pulsen. Han siger, at han har knoklet alt for meget i sit liv, ikke lyttet til sin krop og har glemt at sove.

– Jeg er ikke i tvivl om, at mine børn vil sige, at jeg altid har arbejdet for meget. Jeg har brugt ufatteligt meget tid udendørs – enten med at bygge eller være sammen med fuglene. Men jeg har heller aldrig mistet en fugl, jeg har fløjet med, for jeg har sat alt ind på at finde den igen. Jeg har præsteret at sende min kæreste alene afsted til mine forældres guldbryllup, fordi en af mine fugle var fløjet væk.

Det giver ikke så mange point i kærestebogen, men jeg kommer ikke hjem, før jeg finder fuglen, fortæller han og understreger det med fortællingen om dengang, en falk fløj over Vejle Fjord, hvorefter han kørte langt for at komme over broen for så at se på radiomodtageren, at den var fløjet tilbage. Sådan gik turen frem og tilbage over broen flere gange, før rovfugl og Flemming fandt hinanden.

Mere tid til det gode

Men ifølge Flemming skal rovfuglene ud at flyve ture for at blive sunde fugle, og de får ikke mad, før de har haft luft under vingerne. De ved, at mennesket altid har kød klar til at spise i tasken, og derfor er det nemmere for dem at vende tilbage end jage selv i naturen, hvor der kan gå flere dage, uden at de fanger noget.

– Sammen med mennesket kommer rovfuglen meget nemmere til føden, og derfor har rovfugle samarbejdet med mennesker om at jage i mere end 4.000 år. Rovfugle er det frieste dyr, der findes i fangenskab, for de er på ingen måde følelsesmæssigt knyttet til mennesket, ligesom en papegøje eller undulat ofte er, forklarer han.

Han har brugt tusindvis af timer sammen med sine rovfugle. Også længe inden han åbnede Silkeborg Rovfugle-show. Han er født naturmenneske, og som dreng kunne det ærgre ham, at han var født i et velfriseret land og ikke i et land med vild natur.

Han fiskede og gik på jagt med sin far, og da han forlod folkeskolen, var det for at uddanne sig til herregårdsskytte. Siden fulgte en årrække med arbejde som fiskemester på dambrug, og hver gang der var penge nok i kassen, rejste han ud i verden. Til New Zealand, USA, Canada, Afrika, Grønland og ikke mindst Skotland, hvor han lærte at gå på jagt med rovfugle.

Da han slog sig ned i Them sammen med sine rovfugle, kom mange forbi og spurgte, om de måtte se ham træne dem. På et tidspunkt foreslog en nabo ham at lave et rovfugleshow, og det var frøet til et arbejdsliv, hvor han kunne leve af sin hobby.

I dag er han kæreste med Isabella, der deler samme interesse for rovfugle, natur og jagt. Hun er uddannet falkoner og er i dag Falkemandens eneste medarbejder, da bisonburgerbaren drives af hans voksne datter.

– Det er min plan, at dette er den sidste sæson, hvor jeg er omdrejningspunktet her på stedet. Så hvis nogen ønsker at opleve den gamle tossede fugletæmmer i aktion, så er det nok ved at være sidste chance.

Jeg beholder min ejendom og sikkert også fugle og bisonokser. Men hvordan virksomheden eventuelt fortsætter, er lige nu uvist. Jeg ved bare, at der fremover skal være meget mere tid til at slappe af, fiske og jage bl.a. oppe i min hytte i Sverige. Det gør da ondt på mig, når jeg siger, at det nok er slut. Men jeg kan mærke, at nu vil jeg gerne være fri.