Helena Rosendahl Bach har vådt hår, da hun møder Familie Journals udsendte ved idrætscentret Skansen i Nørresundby. Og det når ikke at blive tørt, før hun skal i vandet igen. Man kan jo ikke tegne et portræt af en af landets dygtigste svømmere uden at tage billeder af hende i hendes naturlige element.
Aftalen har i øvrigt været lidt besværlig at få i stand. Helena rejser nemlig meget. Det er kun en måned siden, hun deltog i EM i Serbien, hvor hun blev Europamester, da hun vandt guld på langbane. Og når OL i Paris på fredag blæses i gang med 24-årige Helena som et af Danmarks håb på svømmebanerne, har der naturligvis været omfattende og intens træning forud for begivenheden.
– Jeg træner cirka 25 timer om ugen. Og ud over svømning er det især styrketræning, men også lidt træning af core, skuldre, mobilitet og smidighed, der er på programmet. Svømning er en træningstung sport, som kræver meget tid og vedholdenhed allerede fra en ung alder, fortæller Helena, som bor i Aalborg, men er født og opvokset i Holstebro.
Allerede som spæd gik hun til babysvømning, og i en alder af fem-seks år begyndte hun at dyrke rigtig svømning og nåede hurtigt flotte resultater.
– Mine yngre søstre Anna og Isabella på 18 og 22 dyrker også svømning på konkurrenceplan, og i mange år svømmede vi sammen. Vores mor var i sin tid også en god svømmer, men stoppede, da hun fik tilbud om at komme på konkurrencehold. Og vores far har spillet badminton på eliteplan og vundet medaljer.
Helena stikker dog i mere end én forstand af fra resten af familien. Ud over guldet i Serbien for nylig har hun i alt tre gange vundet EM-sølv – én på langbane og to på kortbane. En sølvmedalje fra VM i Doha kan hun også smykke sig med. Og så er det i år anden gang, hun deltager i OL, idet hun også var med i Tokyo i 2021.
– Det var i øvrigt lige efter Tokyo, at min kæreste Rasmus og jeg rykkede fra Holstebro til Aalborg. For mit vedkommende handlede det i høj grad om at blive en del af en større klub, hvor der var flere svømmere at konkurrere med. Det var et naturligt skift i forhold til den udvikling, jeg stod midt i.
Helena lærte Rasmus at kende i Holstebro Svømme Club, da de var 12-13 år, og for fire år siden blev de kærester. Han har netop færdiggjort en bachelor som softwareingeniør, mens han som svømmer ikke længere har de samme ambitioner, som han tidligere har haft.
– Jeg nåede til et punkt, hvor jeg havde svært ved at udvikle mig som udøver, og så ville jeg hellere bruge tiden på at tjene nogle penge frem for at træne uden det store resultat. Nu fungerer jeg som træner for andre svømmere og er desuden livredder i sommersæsonen, siger han.
Helena læser erhvervsøkonomi. På grund af svømningen regner hun dog ikke med at afslutte sin HA på de normale tre år, men snarere på fire eller fem.
– Som sportskvinde på topplan er det i det hele taget svært at få tid til at gennemføre en uddannelse. Men jeg får god hjælp af Team Danmark og ikke mindst Nordjysk Elitesport, som hjælper og bistår mig på forskellig vis. Hvis jeg er til mesterskaber i udlandet, optager de for eksempel mine forelæsninger.
Hun ser det som en klar fordel, at kæresten kender svømningens verden på egen krop.
– Når begge parter går op i en sportsgren, er der en særlig, gensidig forståelse for, at idrætten og træningen kommer før alt andet og lægger beslag på en meget stor del af ens liv og tid. Jeg rejser 12-14 uger om året i forbindelse med min svømning, men jeg kan altid regne med, at Rasmus respekterer mine valg og bakker mig fuldt og helt op.
Træning på Helenas niveau handler naturligvis ikke mindst om at fokusere benhårdt på selv de mindste detaljer.
– For at blive en hurtigere svømmer skal jeg udvikle mig teknisk og dermed blive endnu bedre til at bevæge mig i vandet og skabe fremdrift. Derfor studerer jeg min træning på video og udpeger de situationer, der kan arbejdes med. Ofte har jeg også en eller flere trænere på kanten af bassinet til at minde mig om, at jeg skal vende min hånd rigtigt eller huske at samle benene helt, når jeg springer fra skamlen, forklarer hun.
Allerede som barn var Helena begejstret for at opholde sig i vandet. Men den våde sport var også en måde at have det sjovt med vennerne på.
– Jeg kan lide at konkurrere. Og svømning er en nem disciplin at konkurrere i. Det gælder jo helt enkelt om at komme først.
Det var en milepæl i hendes liv som sportsudøver, da hun i 2015 sammen med juniorlandsholdet var på sin første egentlige rejse. Turen gik til Baku i Aserbajdsjan, hvor det europæiske OL med det officielle navn European Games løb af stablen for første gang.
– Vi var af sted i to uger, og alene rejsen dertil var en kæmpe oplevelse. Det er i det hele taget en af de fantastiske ting ved at dyrke sport på højt plan, at man får mulighed for at opleve dele af verden, som man ellers ikke ville få set. Man tilbringer naturligvis en stor del af tiden med sine holdkammerater i en lejr, men som regel er der også en halv fridag med mulighed for at få kigget sig omkring. Jeg føler mig privilegeret over i min unge alder at have så mange oplevelser i bagagen, som jeg har.
Ikke overraskende har de mest intense oplevelser til dato knyttet sig til de store mesterskaber.
– Det er stort at stå på podiet med de danske farver på tøjet og blive hyldet, mens Dannebrog bliver hejst, konstaterer Helena Rosendahl Bach.