Det ældste fund, Signe Eurén Mortensen fra Hørve i Odsherred har i sin samling, er fra 1964. Den tomme plastikemballage, der engang har indeholdt skiveskåret bacon, er relativt uberørt af seks årtier i den danske natur, og datomærkningen kan tydeligt læses. Næsten lige så gamle er de bløde plastposer, der i slutningen af 60’erne var et seriøst bud på en afløser for mælkeflaskerne af glas. Papkartonerne endte med at vinde kampen, men kasserede poser kan stadig findes rundt om i landskabet.
33-årige Signe viser mig en mælkepose fra hendes samling af tvivlsomme skatte, der alle stammer fra hendes lokalområde og er fundet dels af hende selv, dels af medlemmer af hendes Facebookgruppe, NaturplejerKorpset i Odsherred.
– Den stammer fra Brokilde Mejeri i Svinninge. Jeg ved det, fordi jeg lagde et billede af den på Facebook og fik en henvendelse fra en kvinde, hvis far i sin tid havde bestyret mejeriet. Hun fortalte, at poserne i sin tid blev markedsført som noget af en teknologisk landevinding. Fugle kunne for eksempel ikke prikke hul på dem, som de kunne med mælkeflaskernes foliekapsel. Men de er altså også så slidstærke, at de forurener naturen den dag i dag, fortæller hun.
Signe har med sin egen formulering altid været en tingfinder. Men for omkring fem år siden blev hun for alvor opmærksom på de mange uønskede elementer, der belaster vores omgivelser. Og da hun først havde fået øjnene op for problemet, blev det ved med at rumstere i hende.
– I januar 2020 stablede jeg via Facebook min første organiserede indsamling af affald på benene. Vi var 10 mennesker, og nogle gik hurtigt hjem igen. Men vi var også en flok, der fortsatte i flere timer. Og i marts så min Facebookgruppe dagens lys. Umiddelbart efter blev landet lukket ned på grund af corona, men epidemien viste sig faktisk at blive til vores fordel, for netop indsamling af skrald var en af de aktiviteter, der fik et enormt løft under nedlukningen, siger hun.
Gruppens navn kom sig af, at en følger på Instagram på et tidspunkt havde kaldt Signe for ”en rigtig naturplejer”.
– Det kombinerede jeg med ordet ”korps”, som signalerer fællesskab og noget med at løfte en opgave i flok. I dag har vi både veste og beachflag med vores logo på, og gruppen har over 900 medlemmer. Der er typisk 10-20 personer med på en indsamlingstur.
Danmarks Naturfredningsforening står hvert forår i spidsen for en officiel uge for indsamling af affald. Og organisationen Plastic Change er i Danmark koordinator for den årlige World Cleanup Day, som i år løber af stablen 21. september. Men Signes holdning er, at hver dag året rundt i princippet er indsamlingsdag.
– Jeg tager jævnligt børnene fra dagplejen i Nykøbing Sjælland med ud at samle skrald. Vi har veste i både voksen- og børnestørrelser, og når det handler om at lære at pleje vores natur, kan man ikke begynde for tidligt.
Hendes egen søn, Linus, på tre år er også med på holdet. Og sammen med hendes norskfødte kæreste Thomas, 34, laver de ofte en lille familieudflugt ud af den samfundsnyttige opgave.
– Men også når jeg afleverer Linus i dagplejen, benytter vi lejligheden til at få samlet lidt skrald. Jeg har altid en gribetang og en pose med mig til formålet og prøver i det hele taget at gøre projektet til en del af hverdagen. Linus er helt med på det og synes, det er sjovt, fortæller hun.
Når man færdes på stierne i hendes boligområde, er det i det hele taget tydeligt, at hun huserer i kvarteret. Skraldespanden er blevet forsynet med en farvestrålende plakat, der skal lokke forbipasserende til at benytte spanden fremfor blot at smide deres skrald fra sig. Endvidere har Signe opstillet muntert dekorerede potter til cigaretskod, og på græsset langs stien har hun placeret et antal sten, der ligeledes er pyntet med tegninger og ord, der understreger hendes budskab.
Hun har dog også måttet sande, at der er grænser for hendes og hendes åndsfællers formåen. Medlemmer af Facebookfællesskabet opdager jævnligt steder, hvor borgere bevidst dumper store mængder affald eller systematisk kaster det ud ad vinduerne fra deres biler.
– Et af de belastede steder er afkørslen til Asnæs og Grevinge på rute 21, hvor det flyder med tomme culturaflasker og efterladenskaber fra McDonald’s-måltider. For frivillige som os er det faktisk forbudt at give en hånd med på den slags steder, da de hører under Vejdirektoratets arbejdsområde. Og skraldet hober sig op langt hurtigere, end de kan nå at holde det nede med de ressourcer, de nu har, siger Signe.
Hun har en bachelor i lingvistik og har i årenes løb arbejdet som blandt andet kommunikationskonsulent og festivalkoordinator. Hendes arbejdsliv har dog været præget af langvarige sygemeldinger på grund af slidgigt, diskusprolapser og psorea-sisgigt, og i sommeren 2023 måtte hun kaste håndklædet i ringen og henvende sig til det lokale jobcenter med henblik på at blive indstillet til fleksjob.
– For tiden er jeg i arbejdsprøvning på Audebo Miljøcenter, og det er jo en arbejdsplads helt i tråd med mine interesser. Her bliver jeg dog også jævnligt konfronteret med, hvor skødesløse en del mennesker er med deres affald. Genbrugsstationerne har for eksempel særlige steder til kemi og andet farligt affald, men på videoovervågningen kan man se, at mange bare stiller det fra sig, selv om det ikke er lovligt. I det hele taget er det ikke alle, der følger reglerne for affaldssortering. Sorteringssystemet er jo blevet bedre og mere detaljeret de senere år, men det betyder desværre også, at der er mennesker, som ikke kan overskue det og simpelthen opgiver. Det er i hvert fald min teori.
I den tid, NaturplejerKorpset har eksisteret, har medlemmerne ifølge Signe fjernet mindst 12.500 kilo affald fra byer og naturområder i Odsherred.
– Med hensyn til samlingen af meget gammel emballage og andre kuriositeter har jeg en idé om, at det kunne være fantastisk, hvis et museum eller en anden institution ville udstille hele bunken. Så det vil jeg prøve at kontakte de relevante personer omkring. Det ville blive en lærerig udstilling, siger Signe Eurén Mortensen.