Aktindsigt i anbringelsessag

Jeg er en kvinde på 67, som havde en svær barndom, hvor jeg blev anbragt på et børnehjem, fordi min far drak og var voldelig.

Min mor var psykisk syg og kunne ikke tage vare på mig. Det har haft stor betydning for mit liv, at jeg ikke var i trygge hænder som lille. Jeg husker kun min barndom i glimt, og har næsten ikke nogen billeder af mig selv som barn.

Jeg kunne godt tænke mig at vide noget mere om, hvad der egentlig skete dengang. Kan man få lov til at læse sin gamle sag? Findes den overhovedet endnu?

Det lyder bestemt som om, du har haft en hård opvækst, og der er ikke noget at sige til, at den har haft betydning for resten af dit liv.

Ikke mindst fordi børnehjem i de år, hvor du var barn, ikke altid var et godt sted at være. Her tænker jeg bl.a. på historierne om Godhavnsdrengene, som ligefrem fik en undskyldning fra statsministeren, fordi de blev så groft mishandlet af de mennesker, som var ansat på Godhavn Børnehjem til at passe på dem.

Det giver rigtig god mening, at du gerne vil vide noget mere om, hvad der skete under din opvækst. Det er vigtigt for os alle sammen at kunne strikke vores livshistorie sammen, og hvor de af os, som er vokset op i en familie, for det meste kan sætte os og bladre i fotoalbums og sikre fortællingen op gennem generationerne, er der typisk store huller i historien, når man har været anbragt.

Arkivloven giver dig ret til at forsøge at fylde de huller ud ved gratis at få udleveret oplysninger om dig selv i offentlige arkiver. Det betyder kort fortalt, at du kan bede om oplysninger og kopier af dokumenter, som indeholder dit navn.

Du kan enten søge om aktindsigten hos den kommune, som i sin tid anbragte dig på børnehjemmet eller direkte hos Rigsarkivet, som opbevarer historisk materiale og har til opgave at stille det til rådighed for offentligheden.

Jeg vil give dog dig det råd, at du ikke læser akterne alene. Det kan være voldsom læsning, da de meget vel kan indeholde oplysninger om dig og din familie, som er nye for dig, og som kan ryste dig. Du kan også risikere, at du er beskrevet på en måde, som du ikke kan genkende, og som kan virke både ukærlig og sårende. Måske bliver du ligefrem bekræftet i, at de voksne hverken forstod, hvordan du havde det, eller var interesserede i at hjælpe dig.

Hvis du ikke har nogle gode folk omkring dig, som du kan læse akterne sammen med, kan du overveje at kontakte TABUKA, som er en organisation af og med tidligere anbragte. De er en del af et projekt under Dansk Forsorgsmuseum, som kaldes ”Retten til egen historie” og tilbyder at støtte tidligere anbragte både til læsningen af akterne og til at bearbejde de følelsesmæssige reaktioner, som kan indtræde i forlængelse af læsningen.

De kan f.eks. hjælpe dig med at forstå de begrundelser, der lå bag kommunens beslutninger om dig, de kan forklare de fagudtryk, der bruges, og de kan hjælpe dig med at ordne dine sagsakter, så du får dem læst i kronologisk rækkefølge.

TABUKA har en hjemmeside, hvor du kan læse mere, og hvor du også finder kontaktoplysningerne.